For nogle uger siden havde jeg den store fornøjelse at møde Jo Wood i London. Hun har været gift med Rolling Stone-guitaristen Ronnie Wood og står bag den fine økologiske kropsserie Jo Wood Organics (læs mere her).
I går da jeg skrev interviewet med Jo Wood til magasinet Covers decemberudgivelse, noterede jeg mig Jos yndlings-økosteder, som jeg helt sikkert skal prøve næste gang, jeg er i London:
Daylesford Organic Café i Pimlico Road (til morgenmad, frokost eller afternoon tea. De har også en fin lille øko-butik), Petersham Nurseries i Richmond (det berømte gartneri og caféen er ejet af Jos veninde, og det var også her Burberry skød deres sidste kampagne) og Olivers Wholefood Store i Kew (et fint, økologisk supermarked, hvor du også kan booke ansigtsbehandlinger og massage).
Ingen Kommentarer