Elektrisk hår? Tørt hår? Vinterhår? Vi kommer dig fluks til undsætning med tre produkter, der med garanti får styr på trætte vinterlokker.
1. Aldrig mere tørt vinterhår. Så kort kan det siges. Ukas Wake Up! Hair Treatment er en god kur til dit hår. Som i virkelig god. Den efterlader håret fyldigt og skinnende og er superlet at bruge. Du kan vælge den hurtige løsning, som er tre minutter, inden du skyller efter, eller lade den sidde så længe du lyster for ekstra pleje.
2. Er du først begyndt at børste hår og hovedbund med Kobakos børste, kan du ikke stoppe igen. Det lyder skørt, men prøv selv. Det er den bedste børsteoplevelse, ikke kun for dit hår, men også for din hovedbund. Og køber du denne blå version, kan du også vinke farvel til ellers obligatorisk elektrisk hår.
3. Blowout Creme fra Cupid’s Kiss er først og fremmest til varmebeskyttelse af dit hår. Men vi bruger den også til at lægge fly-outs ned, gøre håret glat og smukt og holde elektrisk hår fra døren. Brug den, som du ville bruge en creme til huden.
Ingen Kommentarer