Hvis du tænker, at honning hører vinter og kulde til, så er det absolut værd at tænke om igen. Honning er nemlig så meget mere end et omsorgsfuldt sødemiddel i din varme mælk. Det kan meget vel være din nye skønhedsrutine, hvis du døjer med ubalancer som rosacea, eksem, dermatitis eller acne.
Det er nemlig sådan, at den særlige new zealandske Manuka Honning, som vi har på hylderne hos os, er kendt og berømt for sine antibakterielle og helende egenskaber, der har været studeret siden 1980’erne og i 2008 fik et gennembrud, der skabte overskrifter som ‘the next powerhouse natural ingredient’ og ‘impressive healing, soothing and bacteria-battling powers’. Selv førende dermatologer gik ud og sagde at Manuka Honning er en stærk og naturlig behandling mod acne.
Så har du svært ved at finde balancen med acne, rosacea, eksem, dermatitis eller blot i sommersolen, hvor huden bliver ekstra udsat (Manuka Honning er den bedste aftersun, så er det sagt), så fungerer Manuka som et fantastisk renseprodukt, hvis blot du blander det med en smule vand, inden du masserer på huden, eller kommer den på fugtig hud.
Det er også den bedste SOS til hud der skal hele efter ubalancer, sår, udslæt eller sol. Også til børn.
Manuka fungerer som hårkur og aknekur. Som ansigtsmaske, hvor den har en virkelig god nærende, helende, glødgivende og ikke mindst antibakteriel virkning (jeg ynder selv at bruge en blanding af Manuka 850+MGO og matcha som maske efter al den indsmøring med solcreme). Det hævdes sågar at Manuka kan mindske ar og arvæv.
Tag en skefuld om dagen som en ekstra heling indefra.
Det er ikke uden grund at den kaldes for The Healing Honey. Og ikke uden grund at du med fordel kan tænke den ind i dine sommerrutiner også.
Ingen Kommentarer