Det kommer vist ikke bag på nogen, at der skal solcreme på, men vidste du, at det også skal af igen? Altså sådan ordentligt af, så det ikke sætter sig i dine porer og skaber både urenheder og ubalance. Hvis du har prøvet at få den slags af din solcreme, så læs fluks med her.
Det sætter sig, det stads, og nogle solcremer mere end andre (jeg kan anbefale dem, vi har på hylderne, hvis du vil undgå følelsen af solcreme i ansigtet – jeg er meget sippet omkring den slags). Derfor er det vigtigt at få dem renset ordentligt af.
This works:
- Micellar Water og lignende lynafrensninger fjerner ikke solcremen fra din hud. Du skal have fat i et oliebaseret renseprodukt, der mildt kan opløse både den og hvad der ellers måtte have sat sig i din hud af varme, snavs og sved. Brug gerne et minut eller mere på at massere renseolien ordentligt ind i huden, og hvis du har tendens til urenheder om sommeren, så gør det meget gerne ad to gange, hvor du fjerner med en musselinsklud mellem rensningerne. Det er det, der kaldes for dobbeltrens.
- Du kan også dobbeltrense først med olien og derefter med denne eminente cleanser, der både fungerer som renseprodukt, scrub og maske – afhængig af hvor meget du blander den op. Døjer du med tilstoppede porer, så fås ikke bedre.
- Selv har jeg været smådoven denne sommer, og ladet renseproduktet gøre alt arbejdet. Jeg er nemlig faldet pladask for denne fantastiske rensebalm, som jeg blot masserer let ind i huden og lader sidde, mens jeg ellers gør mig klar for aftenen. Når jeg fjerner den med den medfølgende klud, er huden fuldstændig ren i dybden. At den samtidig gør huden blød og strålende tager jeg gerne med.
- Bruger du ansigtsmists, kan det godt betale sig at skifte til denne over sommeren, hvis du døjer med ubalancer og urenheder. Den virker antibakteriel (blandt meget andet) og du mister bare løs efter lyst og behov. Den er i øvrigt også eminent til lange flyture, hvor luften er dårlig og huden bliver jetlagged.
Voila, det er dét.
Ingen Kommentarer