I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Jeres kommentarer betyder virkelig noget!

Jeg ved det godt. Det her er ikke en blog, hvor jeg hverken stiller mig frem eller stiller en masse spørgsmål ud til jer, som indbyder til kommentarer. Jeg skriver bare, hvad der lige falder mig for, når jeg sætter mig ved tasterne. Men I skal vide, at jeres kommentarer, tips og spørgsmål altid er mere end velkomne. Og kærkomne. Jeg elsker interaktionen, og så ved jeg, at I er derude (okay, det ved jeg godt, at I er – Google Analytics er jo rimelig transparent). En ny læser fortalte mig, at der for hende er mindst lige så meget at hente i kommentarerne som på selve bloggen, fordi det her er læserne, der stiller spørgsmålene og bestemmer retningen. Så er du ikke en læser, der selv er fremme i kommentarerne (hey, det er jeg heller ikke altid selv, når jeg læser andres blogs), så læs i al fald de andres. Der er masser af skønhedsguld at hente. Disse to – denne fra Eva og denne fra Lotte – var i al fald gyldne for mig. Tusind tak. PS: Konkurrencerne kan altid få jer op af stolene, og sådan en smider jeg op lige om lidt. Så hold endelig øje, der er en virkelig fin præmie på spil.

2 Kommentarer

  • Svar
    Gitte N.O.
    24. juni 2014 kl. 21:44

    Hej Charlotte,
    Også en tak til dig for din fine blog og dine fyldestgørende svar når man stiller er spørgsmål. Nogle gange er det netop i rækken af spørgsmål og svar, at man selv finder det man selv brænder inde med, og så er det jo ikke nødvendigt at skrive, men jeg gør det meget gerne og du hører helt sikkert fra mig fra tid til anden 🙂
    Mange hilsner
    Gitte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    26. juni 2014 kl. 23:07

    Kære Gitte,

    Tak for din søde hilsen, og det er altid hyggeligt at høre fra dig;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar