I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
ILOVEBEAUTYboksen

Jeg ville nok holde et vågent øje omkring onsdag/torsdag i denne uge

Forleden var jeg til foredrag med trenddronningen Li Edelkoort, som jeg har mødt en del gange efterhånden. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde ved siden af hende til flere modeshows i Paris og har kastet mig ind i en snak med hende ved enhver anledning og lejlighed. Ingen har fingeren på pulsen som hun og ingen kan sætte det i perspektiv som Edelkoort.

Til foredraget talte hun om sisterhood, om at skabe små rum i dine rum, om farven hvid som et symbol på vores oprør mod den verden, vi selv har skabt, om ærmer der er et kæmpefokus, om gudinder der er morgendagens kvindelige arketyper, om pink blush – og om guld. Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men guld er virkelig en stor tendens.

For nylig sendte Donatella Versace 1980’ernes supermodeller (Cindy Crawford,  Naomi Campbell, Claudia Schiffer, Carla Bruni og Helena Christensen) på podiet som en hyldest til sin bror Gianni, der blev skudt foran sit hjem tilbage i 1990’erne. Alle i guldkjoler og accessories.

Og på makeupfronten har guld også en gevaldig indflydelse lige nu. Det er  heldigt. For vi er ved at lægge allersidste hånd på den nye ILOVEBEAUTY-juleboks, så vi kan få den klar til denne uge. Og alt i den er gyldent – helt bogstaveligt – for udover at være juleboks er det også min boks nummer 20, og det skal fejres med manér. Beautyboksen kommer op i denne uge med syv luksus-favoritter (flere af dem fullsize) til en samlet værdi af over 1.200 kr. Så jeg ville nok holde et vågent øje omkring onsdag/torsdag herinde på skønhedsbloggen.

13 Kommentarer

  • Svar
    Tina KH
    5. december 2017 kl. 20:13

    Lyder super spændende, elsker guld og glimmer:-)
    Holder et øje.
    Aften hilsner og julestemning til dig.

  • Svar
    Elisabeth
    6. december 2017 kl. 08:52

    Kære Charlotte

    Jeg er helt ny herinde … men morderlig nysgerrig på den der guldboks… Skal jeg stå på en liste for at modtage nyheden om boksen – eller blot tjekke hjemmesiden regelmæssigt? Meget smuk hjemmeside du har lavet forøvrigt.

    Bedste hilsener- Elisabeth

  • Svar
    Anne Mette K
    6. december 2017 kl. 09:33

    Uuuhh det lyder spændende med den boks, vågent øje igangsat. Tak for tippet om hårserum, mine krøller er den slags der kun er i de nederste 5-10 cm (uanset længden). Normalt lidt dumt, lige nu helt ok ift tendensen, men de skal plejes for at være pæne. JA, jeg må altså snart ind til dine fine butik. Og sikke en fin julekalender du forkæler os med!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2017 kl. 12:26

    Ja, gør endelig det, Tina – og held & lykke;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2017 kl. 12:28

    Kære Elisabeth,

    Velkommen til – og tak for din søde hilsen. Der er ingen liste for mine beautybokse, så du skal endelig bare holde dig til herinde og i min online-shop. Boksen kommer op her: https://shop.ilovebeauty.dk/collections/ilovebeautyboksen, hvor du også kan se tidligere bokse. De ryger typisk meget hurtigt, så det kan godt betale sig at være hurtig på tasterne.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2017 kl. 12:29

    Absolut selv tak, Anne Mette – spørg endelig altid. Og ja, kom ind forbi pavillonen. Det er en lille oase midt i juletravlheden;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Tanja
    6. december 2017 kl. 12:47

    Hej Charlotte. Du fortæller herinde når boksen er kommet ikke? 🙂 kh. Tanja

  • Svar
    Charlotte Bøgh
    6. december 2017 kl. 12:49

    Jeg vil gerne købe endnu en oprydningsboks, og tænker at bestille den samtidig med jukeboksen(wish me luck) ?Er det muligt og “få” nogle duftprøver med.!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2017 kl. 12:51

    Hej Tanja,

    Jo, jeg lover at råbe højt herinde – og på mine øvrige platforme (Facebook, Instagram, Youtube). Vi er lige ved at lægge allersidste hånd på den, så regn med at den kommer op i aften;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2017 kl. 12:52

    Ha ha, ja, Charlotte – største held & lykke til dig. Der er et par oprydningsbokse tilbage, så det skulle sagtens kunne lade sig gøre. Og du er altid velkommen til at skrive en lille kommentar til din ordre, hvis der er noget hos os, du kunne tænke dig at prøve. Vi sender altid gerne med, hvis vi har.

  • Svar
    Tanja
    6. december 2017 kl. 13:31

    Perfekt 🙂

  • Svar
    Mona Blumensaat
    6. december 2017 kl. 20:34

    Hej Charlotte
    Øv for pokker, kom for sent til guldboksen…
    Er der totalt udsolgt, eller kommer der flere torsdag??
    mvh Mona B.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. december 2017 kl. 20:40

    Åh, den er totalt udsolgt, Mona, desværre. Den røg på meget kort tid og vi har ikke flere. Men jeg lover at der kommer fine nye bokse i det nye år.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar