Måske har du tidligere læst om Mindspa, som er et helse-aggregat, jeg fik anbefalet på et tidspunkt af designduoen Viktor & Rolf. Det er en slags hjelm, som du tager på, med både lyd- og lysterapi, og en del designere og kreative bruger den til enten at slappe af med eller til at skabe kreative idéer. Nu har jeg prøvet noget lignende, nemlig en Doc Sofa – en slags helse-sansesofa – som du kan bestille en tid til i spaen på Comwell Borupgaard. De er i øvrigt efter sigende de eneste i Nordeuropa, der har den koreanske opfindelse, som er meget populær i Asien. Der er forskellige farver lysterapi, du kan vælge imellem, og så kan du vælge billeder på en skærm efter humør og behov. Jeg valgte Hawaii, og lagde mig tilrette til 40 minutters afslapning i et varmt orange lys, bølgeskvulp, hvide strande og palmer på Hawaii og stille hula-toner. Hvis det ikke er velgørende, så ved jeg ikke, hvad er.
Skønhed
Jeg tog lige en tur til Hawaii i denne her
Forrige indlæg
Mission complete (i al fald første del af den)
4 Kommentarer
Karen
29. august 2014 kl. 15:36Og have kostersådan en tur?
Mvh
Karen
Charlotte Torpegaard
29. august 2014 kl. 16:49Hej Karen,
En tur til Hawaii koster 99 kr. på Comwell Borupgaard;)
Mange hilsner, Charlotte
Karen
29. august 2014 kl. 17:45Meget billigere og hurtigere end en rejse om på den anden side af jorden
Charlotte Torpegaard
29. august 2014 kl. 18:58Ja, det er absolut til at komme i nærheden af, Karen. Selv om en ægte tur til Hawaii heller ikke er at kimse af. Det har jeg selv til gode.
Mange hilsner, Charlotte