I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Jeg skulle hilse fra Kerry & Lisa

… du ved, d’dygtige damer bag Amly Botanicals som er et af vores absolutte favoritmærker, og sige, at døjer du med ubalancer i huden efter juleferie og hård start på januar – måske oven i købet med lidt for meget skærmtid og stråling – så er Digital Detox din ven i nøden.

Den fine ansigtsmist indeholder, blandt meget andet, pink Himalayasalt og magnesiumsalte, der hjælper med at fjerne uønskede affaldsstoffer og toxiner, mens den antioxidantrige marinealge (den alle taler om i skønhedsøjemed lige nu) og rødbedeekstrakt er fyldt med gode næringstoffer til din hud, der får den tilbage på ret køl på no time.

Hav den i baghånden til perioder, hvor du lever lidt mere festligt end ellers. Hav den stående på skrivebordet, hvis du arbejder foran en skærm det meste af dagen og på natbordet, hvis du har tendens til at både starte og slutte dagen på skærmen.

Brug den inden du løber rundt om søerne eller andre steder, hvor forureningen er høj, og hav den altid med på flyture, hvor den mindsker jetlag i både hud og hoved og endvidere renser luften omkring dig (for alle de andres uønskede bakterier og forkølelser, jo, det siges at 70% af luften på fly genbruges, og det er ikke det gode genbrug i dette tilfælde).

Kender du ikke allerede ansigtsmisten i forvejen, så læs fluks mere her.

Og står du foran en vinterferie med en længere flyvetur, så er dette fine kit lige til at have med i håndbagagen.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...