Jo, der kommer flere Gua Sha-tips her på domænet, så hold dig endelig til. Men jeg har fået en del spørgsmål fra jer om Vintner’s Daughter Essence (altså det nyeste produkt, ikke serummet som de fleste af jer allerede kender og bruger flittigt). For hvad er det præcis for en rolle, Vintner’s Daughter Essence udfylder i din hudplejerutine. Læs fluks med her.
For nylig kaldte den amerikanske skønhedsbibel Allure den for ‘holy water’ og det er ikke så lidt.
Men Vintner’s Daughter Essence er absolut heller ikke så lidt. Faktisk udfylder den rollen som all-in-one-produkt hos de mange af jer, der enten drømmer om en mere aktiv indsats for huden eller som jævnligt køber sig fattig, hver gang der bliver råbt op om nye vidunderprodukter til huden (ja, vi taler dig, der har et skønhedsregime på 4-5-6-7 hudplejeprodukter for at få alle dine ønsker opfyldt).
Here is the deal.
Jeg ringede til April, der er den virkelig cool kvinde bag Vintner’s Daughter og forelagde hende alle jeres spørgsmål, og fik øjeblikkeligt svar til jer.
Når du bruger Vintner’s Daughter Essence får du automatisk alle disse steps med i flasken:
- Fugt
- Vitamin C Serum (ja, det taler alle om og her får du stabiliseret naturlig C-vitamin)
- Hyaluronserum (du behøver ikke andet end denne, det er som at give huden et glas vand)
- Antioxidant-serum
- Pre- and probiotics-serum (det er dét, der giver Essence den autentiske fermentede duft)
- Plantestamcelle-serum (det taler alle også om lige nu)
- Daglig mikro-exfoliering
- Niacinamid-serum (jo, det vil du gerne have i dine produkter)
- Mikroalge-serum (det nyeste på skønhedstrendfronten)
Det er en ‘holy water’ som Allure skriver. Og det er også et aktivt produkt som for nogle skal bruges stille og roligt i starten, for derefter at trappe op. Er du vant til at inkludere en masse af ovenstående i dit hudplejeritual, så kører du blot løs. Det er der mange af jer, der har gjort med stor fornøjelse.
Er du ikke vant til disse aktive ingredienser, men drømmer om at gøre noget mere for din hud, så start ud med at bruge Essence fx hver anden aften i en periode og trap derefter op til hver aften og måske derfra til både morgen og aften, hvis du føler at din hud har brug for det. Spørger du April er Vintner’s Daughter Essence og Vintner’s Daughter Serum som yin og yang for hinanden, men foretrækker du at bruge dem hver for sig, eller måske blot det ene af dem, så gør endelig det, du føler er rigtigst for din hud.
Selv har jeg haft virkelig stor glæde af at bruge netop Essence på hals og dekolleté. Min hud dér bliver meget let pigmentplettet og uens, selv om jeg bruger høj faktor og passer på. Det er altsammen forsvundet med Essence, og huden er blevet fin, jævn og babyblød igen. Jeg har prøvet med alverdens produkter tidligere, uden held (og i øvrigt ofte med knopper eller andet som følge) – dette var right up my alley og jeg har nu tænkt mig at flashe min fine dekolleté til alle julefesterne.
Har du spørgsmål, så fyr endelig løs her nedenfor, eller brug vores onlinevejledning lige her<<
5 Kommentarer
Tina KH
23. november 2019 kl. 10:23Holy water er en god betegnelse 🙂
Tak for en dejlig blog og en god weekend ønskes 🙂
Charlotte Torpegaard
23. november 2019 kl. 14:28Kære Tina,
Den er jeg også ret vild med;) – og absolut selv tak og i lige måde. Det er jeg virkelig glad for at høre.
De bedste hilsner, Charlotte
Sarah
17. december 2019 kl. 16:53Er spændt på at prøve Vintners daughter både essense og serum- har ønsket mig det i julegave…. så håber snart det bliver min tur efter at have læst mange rosene anmeldelser!
Et helt andet spørgsmål; har også læst en masse godt om GOOP- så vidt jeg kan læse mig til er det ikke til at opdrive i DK…. eller hvad? Kunne du mon finde på at få det hjem i din butik? Hva tænker du om produkterne derfra… er der noget om al hypen monstro? Har fået min søster til at tage lidt prøver med til mig fra USA bare for at prøve (exfolient facial og G. Tox scrub til håret), så må vi ses 😉
I øvrigt tak for en masse spændende læsning og skønne produkter der er anderledes end hvad man ellers lige støder på. Glædelig jul fra Sarah
Charlotte Torpegaard
18. december 2019 kl. 20:00Kære Sarah,
Tak for din søde hilsen. Og jeg krydser fingre for at der ligger Vintner’s Daughter under dit juletræ i år. Det er det bedste.
Og nej, du kan ikke få GOOP i Danmark. På nuværende tidspunkt tror jeg udelukkende at det fås hos dem selv. Jeg prøvede makeuppen i sin tid, som Gwyneth lavede sammen med Juice Beauty og jeg vil tro at det er Juice Beauty, der også står bag GOOPs egen serie. Jeg faldt ikke på halen over makeuppen i sin tid, men har ikke prøvet deres egne produkter endnu.
Lad mig gerne høre hvad du synes, når du har prøvet dem.
Mange hilsner, Charlotte
Sarah
20. december 2019 kl. 11:46Åh jeg krydser også fingrer- ved min mand var inde hos dig den anden dag ?
Kommer helt sikkert en tur ind til dig i det nye år – så må du hjælpe mig med at få sammensat nogle lækre produkter. Skal helt sikkert have fundet mig et nyt renseritual (har brugt dermalogicas ansigtsrens/ men tror den er for udtørrende!). Og creme blush- den må jeg ha!!
Og ja skal nok give besked ang goop produkterne.
Vi ses i januar:)