Der er altså intet som neglelak, der få os op af stolene. Jeg forstår det godt. Det er også en virkelig nem (og billig) måde at opdatere sit look og skabe liv i gamle klude. Og hver gang jeg lægger en video op, er det min neglelakfarve, jeg får flest forespørgsler omkring. Det er også en virkelig fin farve. En af mine egne yndlings faktisk.
Det er denne fine sag. Det er sådan en farve, man altid ser Kate Moss med til Glastonbury og for nylig sås den også på fingrene af modellerne til en række af de internationale modeshows. Den kan være lys og delikat, hvis du blot lægger et enkelt lag på, og mere insisterende, hvis du lægger to eller tre. Den er også virkelig fin på tæerne.
Mange har også spurgt ind til den neglelak, der var med i I LOVE MY LEGS-beautyboksen i går. Det er en anden sommerfavorit, og du finder den lige her.
Og må jeg så have lov at sige, at I har nogle virkelig gode kærester. Der sad klar ved tasterne for at bestille beautybokse til jer, kom forbi og afhentede og nogle endda som en overraskelse til jer. Det er det, jeg altid har sagt; skønhed får det bedste op i os alle.
Ingen Kommentarer