Der er mange, der har træt hud og lidt mørkere rande om øjnene denne jul, end godt er. I al fald hvis man skal tro jeres rigtig mange kommentarer i adventskonkurrencen nedenfor (den kører frem til torsdag, så du kan stadig nå at være med i kampen om verdens smukkeste hud). Derfor iler jeg med en hjælpende hånd, nemlig en guide mod trætte øjne, som jeg lavede i starten af året, og som jeg er sikker på, godt kan tåle en re-run. Du kan downloade den gratis lige her og få tips om alt lige fra akupressur og pigmentering til øjencremer i køleskabet. Har du brug for top-tips til, hvordan du lynhurtigt ser frisk ud, selv om du ikke er det, så tilmeld dig mit nyhedsbrev i skønhedsbloggens højre spalte. Så kvitterer jeg øjeblikkeligt med mine 10 bedste af slagsen.
Illustration: ATWTP
2 Kommentarer
Pernille Larsen
19. december 2011 kl. 16:01Kære Charlotte
Nu vi snakker øjne, kan du så ikke hjælpe en ung studerende med forslag til en god og ikke for dyr øjencreme?
Hilsen Pernille
Charlotte Torpegaard
23. december 2011 kl. 10:36Kære Pernille,
Tak for din kommentar, og undskyld sent svar. Og ja, det kan du tro – den øjen-roll-on fra Garnier, som også figurerer i guiden, er faktisk rigtig god. Den både køler og plejer, og samtidig fungerer roll-on’en som en slags mild massage af øjenområdet. Find den eventuelt hos Matas. Vichy har også lavet en roll-on til øjnene, som er god – den finder du på apoteket.
I den ikke helt så dyre ende er der også Origins’ GinZing øjencreme, som jeg også bruger, når mine øjne trænger til en opstrammer.
Mange hilsner, Charlotte