Man kan godt mærke, at det er blevet forår nu (jeg krydser fingre for at det er kommet for at blive). Gua Sha-stenen vælter ud af både pavillonen og onlineshoppen, og der er fuld gang i neglelakkerne, der også er en virkelig hurtig, let og relativt billig måde at opgradere til forårslook, hvis du ikke lige synes, at der er plads til ny garderobe i budgettet (eller køb et smukt silketørklæde med print – det er netop udråbt af Net-à-Porter som tidens hotteste accessory). I Paris er det denne farve, der sidder på de cool pariserinders fingre lige nu og i LA er det denne, der ubetinget tager forårs-førstepladsen. Kombinér de to og læg en smuk nude til, hvis du godt kan lide at mikse flere toner på neglene. Det sås mange steder under seneste modeuger.
Og så har jeg lovet at gentage en (forårs)favorit til alle jer, der har shoppet den økologiske Beauty Elixir de sidste dage. Skønhedspulveret, skabt af den engelske nutritionist Karen Newby, er eminent til at give hud, hår og krop et boost her efter en lang vinter og styrker endvidere din hud indefra, så den ikke får et UV-chok i den stærke forårssol. Du kan komme den i vand og juice eller bruge den som topping på yoghurt og grød. Eller du kan lave denne Beautifying Smoothie Bowl med masser af bær. Den er god til morgenmad eller som et mellemmåltid eller dessert. Blend to spsk Beauty Elixir (vi taler nogle af de allerbedste antioxidanter som gojibær, acai, camu camu, baobab, ærteprotein og hvedegræs, og selvfølgelig stemplet med både Soil Association og Vegan) med 1 1/4 dl mandel- eller hasselnøddemælk, en stor håndfuld frosne kirsebær, en håndfuld frosne hindbær og jordbær, 1 kogt rødbede (jo, den er god nok – det smager godt, det lover jeg) og 1/2 spsk kakaopulver. Top med kakaonibs, bær og kokos efter smag. Voila. Så er der både mæthed og sundhed til både krop og hud.
Du kan læse mere om Beauty Elixir lige her.
Ingen Kommentarer