Det begyndte med Chanel No. 5 – den nyeste version Eau Première – der blev sendt ud til pressen i en fantastisk æske, der, når man åbnede den, blev til et pop-up modeshow med podie, stole og hele molevitten. Jeg har lagt et billede af den på Instagram. Så kom Balanciagas Florabotanica-parfume i en bog, hvor flakon, model (Kristin Stewart) og blomster popper op i et smukt virvar, og Issey Miyakes duft Pleats Please i en fin foldud-version. Jeg har en forkærlighed for pop-ups (også børnebøgerne), og jeg elsker, når skønhedsbranchen gør noget særligt ud af lanceringerne.
2 Kommentarer
Louise Eriksen
10. marts 2013 kl. 17:31Hej Charlotte.
Jeg er noget forvirret ang omega 3 og essentielle olier.
Jeg spiser utroligt sundt men jeg tror bare ikke at jeg får nok af de vigtige olier som jo er så sundt. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal vælge. Lige står jeg og overvejer Udos choise eller MK olien. Hvad er bedst eller er der noget helt 3 som er bedre?
Charlotte Torpegaard
11. marts 2013 kl. 21:04Hej Louise,
Tak for din hilsen, og det kan jeg godt forstå. Det kan også være en jungle at finde rundt i. At spise sundt kan betyde mange ting. For nogle er det hovedsageligt at leve på frugt og grøntsager, for andre er det noget andet. Medmindre din kost inkluderer masser af fisk, hørfrø, nødder og deslige, så får du alligevel ikke nok omega3 til at give dig det sundhedsboost, som netop omega3 kan. Derfor er det, som du selv nævner, en god idé at tage et dagligt tilskud.
Begge dine forslag er virkelig gode. Jeg har selv taget Udos Choice i en periode (jeg har også taget nogle af de fiskeolier, som siden har vist sig at være et mindre heldigt valg, men det er en anden historie) og det er en rigtig god olie. I øjeblikket tager jeg MK olie, og er rigtig glad for det. Jeg har skrevet om det flere gange her på skønhedsbloggen, og for nylig blev jeg yderligere overbevist til et pressemøde, hvor jeg fik endnu mere viden om olien. Så den vil jeg gerne anbefale.
Du kan læse lidt mere om den her: https://www.ilovebeauty.dk/julekalender2012/drik-dig-til-blod-babyhud-i-lage-17/2012/12/
Lad mig gerne høre, hvad du synes, hvis du kaster dig ud i det.
Mange hilsner, Charlotte