Mens det vælter ind med fantastiske associationer til farven rød i adventskonkurrencen nedenfor (dem vender jeg tilbage til), så lod jeg mig rive lidt med i mine egne drømme. For under modeugen i New York er der én ting, der trækker lige så mange modefolk til fadet som designer Francisco Costas show for Calvin Klein.
Det er Himalayan Salt, Sea & Chakra Theraphy-behandlingen i spaen på det fashionable The Mandarin Oriental. Og hvilken behandling! Vi taler en allover rensende, afbalancerede og healende kropsforkælelse, der inkluderer beroligende detox-teceremoni, fodbad, ansigtsmassage med lavendel, infrarøde saunawraps og afslappende aromaterapikompres. For ikke at nævne massage med opvarmede saltkrystaller fra Himalaya og oxygen-marine-mist til at opkvikke.
What’s not to like?
Skulle du få lyst til at prøve, så er adressen her: The Spa Mandarin Oriental, 80 Columbus Circle, NYC.
Ingen Kommentarer