Ja, altså ikke sådan bogstaveligt, at vi har én læbestift, vi deler. Men til BAFTA Awards forleden blev det svenske stjerneskud fotograferet, ikke kun i en Chanel-robe (hun har forlængst vundet Karl Lagerfelds hjerte), men også i Chanels nye pink læbestift – Rouge Allure Velvet Luminous Matt Lip Colour i farven La Malicieuse – som jeg ligeledes blev iført for nylig til et pressemøde af Chanels makeupartist. Den er virkelig pæn (og pink er en kæmpetrend til foråret. Tjek også YSL Rouge Volupté Shine nr. 6). Jeg dupper den på, men den er også smuk i fuldt flor.
Ilovebeauty tips
Jeg deler læbestift med Alicia Vikander
Forrige indlæg
Når huden trænger til et løft
Næste indlæg
Vi bliver ved de smukke stjerneskud
4 Kommentarer
Mie S. K.
21. februar 2014 kl. 15:49Hun er så yndig! Du ved vel tilfældigvis ikke noget om hendes skønhedsrutine? Og måske hvilke produkter til krop, hår og make up hun bruger? 🙂 hendes hår og hud stråler!
Tak på forhånd!
Charlotte Torpegaard
24. februar 2014 kl. 11:34Hej Mie,
Ja, hun ser skøn ud. Jeg ved, at hun ofte er i hænderne på Chanel og er en stor favorit hos Karl Lagerfeld. Al makeup på billedet ovenfor er fra Chanel, blandt andet den ret fine Chanel Les Beiges Healthy Glow Sheer Powder, som jeg også selv er faldet for. Den giver et naturligt og sundt look. Dén og så cremeblush i farven Presage, som også er ret fin.
Jeg skal nok skrive, hvis jeg støder på favorit-skønhedsprodukter fra hende.
Mange hilsner, Charlotte
Mie K.
25. februar 2014 kl. 16:04Tusind tak, Charlotte! Men Chanel virker jo også hver gang! Har selv pudderne du omtaler, men hvor præcist i ansigtet skal den lægges? Cremeblushen vil jeg tage et kig på i løbet af ugen! Tak!
God dag!
Kh Mie
Charlotte Torpegaard
26. februar 2014 kl. 18:49Hej igen Mie,
Chanel Les Beiges Healthy Glow kan både bruges i et fint lag i hele ansigtet, eller blot på kindben og næseryg, hvis du foretrækker det. Begge dele giver en smuk glød.
Mange hilsner, Charlotte