I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Jason Wu nails it

Du har sandsynligvis hørt om Jason Wu, den amerikanske designer, der stod bag Michelle Obamas smukke, hvide chiffonkjole til præsidentens indvielsesbal. Dengang var han kun 26 år og hovedsageligt kendt af modeeliten, men ingen kan som Michelle Obama (med en venlig hånd også fra Vogues Anna Wintour) sikre vind i sejlene, og Jason Wu er nu på alles læber. Denne sommer kommer han ganske sikkert også på alles negle. Wu har nemlig kreeret en lak-kollektion i samarbejde med CND i de karakteristiske tidløse farver, som også kendetegner hans kollektioner. Lak-kollektionen indeholder også den særlige lyse grå, der er blevet Jason Wus signaturfarve, og blev første gang vist til Wus forårsshow under modeugen i New York, hvor hver af gæsterne modtog et sæt. Nu sælges den så i begrænset antal, så tøv ikke for længe, hvis du vil have neglene i den.

 

2 Kommentarer

  • Svar
    Caroline
    28. april 2011 kl. 22:34

    Hvor kan de købes? bliver de tilgængelige i DK? Måske i London (hvor jeg skal til søndag)? de er fantastisk flotte.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    28. april 2011 kl. 23:04

    Hej Caroline,

    Ja, de er superflotte. Der kommer et begrænset antal til Danmark, hos førende CND-neglesaloner. Du kan få nærmere oplyst på tlf. 3332 3322 eller via http://www.icgroup.dk. Prisen for sættet er 449 kr.

    God tur til London. Hvis du mangler input i den forbindelse, så skriv ‘London’ i søgefeltet nederst i bloggens højre spalte. Så kommer nogle af mine yndlingssteder op.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar