I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Japanske powerparfumer

Designeren bag det japanske mærke Comme des Garcons betegnes fra alle sider som en af tidens mest epokegørende. Comme des Garcons betyder ’ligesom drengene’, og Rei Kawakubos oprindelige tanke var at give kvinder mulighed for at føle sig lige så tilpas i deres tøj, som mænd føler sig.

Mindst lige så berømt er Kawakubo for sine parfumer. Selv har hun udtalt, at hun aldrig selv har været til parfumer, og måske forklarer det Comme des Garcons’ meget ukonventionelle tilgang til dufte. Fra Harissa, en krydret ingrediens fra det afrikanske køkken, til Garage med læder, petroleum og plastiknoter. Der er Sticky Cake med mandler, brunt sukker og myrra, og anti-parfumen Odeur 53, der består af en kombination af 53 utraditionelle dufte inklusive vasketøj, der tørrer i vinden, sandbanker, neglelak og brændt gummi.

Lyder det avantgarde? Jeg lover, at det er fantastiske duftoplevelser, der er blevet musthaves blandt rigtig mange. Der er også Scent Gloss, en rosa glosset parfume, socialité Daphne Guinness’ yndlingsparfume og hatteguruen Stephen Jones’ parfume, der kommer iført fint hattenet.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar