Solen er kommet frem, det samme er vintergækker og krokus (åh, Kongens Have er et fantastisk sted at arbejde om foråret) og i nat går vi over til sommertid. Jeg ved ikke med jer, men jeg får altid sådan en ubændig lyst til at rydde ud i skabe og på hylder (det vender vi tilbage til meget snart) og til at give kroppen en ordentlig omgang inden den skal luftes uden helt så mange gevandter.
Jeg ved, at rigtig mange af jer allerede tørbørster og har opdaget, hvilken energi – og blød hud – det giver om morgenen for hey, jeg har bræget om det de sidste ti år i bøger, magasiner og herinde. Men er du ikke allerede i gang, eller trænger din tørbørste til en udskiftning (eller måske du aldrig er kommet i gang med tørbørstning til ansigtet, som alle taler om lige nu), så vil jeg blot afsløre, at jeg har slået tørbørsterne sammen med Karmameju, der i mine øjne laver de bedste tørbørster. Vi har således lavet en limited edition-kollektion af tørbørster til henholdsvis krop og ansigt påstemplet I LOVE BEAUTY x KARMAMEJU. Der findes to tørbørster til kroppen og én til ansigtet, alle fremstillet af bæredygtigt bøgetræ med naturhår. Du finder dem eksklusivt på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have og, naturligvis, i min online-shop. Læs meget mere om tørbørsterne og alle deres fortræffeligheder (vi taler udskillelse af affaldsstoffer, lymfedrænage, massage, eksfoliering og energi for blot at nævne nogle af dem) – det er lige her, hvor du også får fingre i dem.
4 Kommentarer
Pernille S.
26. marts 2017 kl. 08:09Uh, disse børster står på min ønskeliste! Når ikke jeg har for mange “dovne perioder”, har jeg gang i en kropsbørste, som dog snart har set bedre dage… Når jeg læser om børsterne på din webshop kan jeg se du skriver at man skal bruge den med lange strøg. Har altid troet det skulle være med cirkulære bevægelser, og mod hjertet. Gør jeg det forkert? Bedste forårshilsen, Pernille
Eva B
26. marts 2017 kl. 14:28Jeg synes også, Avedas nye ide m blid ansigtsbørstning er fin, og jeres limited version er også smuk.
Men hvor er der utrolig mange ting – udover hudplejen – eller inkluderet, for det er jo også pleje, man kan gøre. Rulle m jaderulle, børste, dermarulle, akupressurtryk og fingermassage. Og sikkert andre, jeg ikke kender. Jeg kan og vil ikke nå det hele, men det handler vel også om at vælge ud.Du må ikke misforstå, diversitet er godt, det er nok bare mig personligt, der næsten får dårlig “hudpleje”samvittighed over det, jeg ikke når.
At man ikke kan det hele er muligvis et kvinde-perfektionistisk-problem
Charlotte Torpegaard
26. marts 2017 kl. 16:33Det kender jeg godt, Pernille, dét med de dovne perioder. For mig handler det meget om at komme ind i vanen igen. Børsterne skal helst ligge lige for, så jeg automatisk griber dem om morgenen uden at tænke nærmere over det. Belønningen er der jo med det samme. Ift. ‘gamle’ kropsbørster, så skal du altså få den skiftet ud. En ting er at den ikke virker så godt, når den er slidt – en anden er at den med stor sandsynlighed heller ikke er helt ren længere. Ud med den;) Der er lidt rensetips til tørbørster her: https://www.ilovebeauty.dk/ilovebeauty-tips/hvordan-renser-man-sin-torborste/2015/08/
Mht. brugen, så ja, jeg foretrækker absolut lange strøg, og som du skriver altid mod hjertet. Men det er ikke sådan, at du har gjort noget forkert, du får blot meget mere ud af det andet. Lad mig lige skrive en lille ‘how to’ her på bloggen i morgen, så du får mest muligt ud af anstrengelserne.
xxCharlotte
Charlotte Torpegaard
26. marts 2017 kl. 16:47Kære Eva,
Jeg forstår præcis, hvad du mener. En af mine kæpheste er netop, at man inkorporerer nogle af disse ting i sin øvrige hverdag, så man ikke skal tage ekstra tid ud hele tiden. Min jaderulle ligger fx på stuebordet, og så ruller jeg, mens jeg ser nyheder (jaden har også en meditativ virkning, som jeg håber kommer mig til gavn med alle de voldsomme nyheder, der er for tiden;). Derudover handler det, som du skriver, om at vælge det ud, som man synes passer til ens hud, liv og tid. Og som giver én en god følelse og god energi – ikke dårlig samvittighed.
Jeg kan afsløre, at jeg altid bruger to tørbørster på samme tid – én i hver hånd – fordi det så går lynhurtigt om morgenen. De par minutter jeg bruger opvejes på alle måder af den energi, jeg får af det. Så ja, det er i virkeligheden ganske simpel husholdningsøkonomi.
Godt du bragte det op. Det er vigtigt at vende.
De bedste hilsner, Charlotte