I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Itsy Bitsy Teenie Weenie (her får du mine yndlings-minis)

Vi har haft besøg af rigtig mange af jer i pavillonen og online de sidste dag efter en helt specifik ting. Skønheds-minis – du ved, de der små (absolut uimodståelige) mini-krukker og flasker med alle vores yndlingsprodukter.

Det er efterårsferie i næste uge og rigtig mange holder fri. Uanset om du holder den under varmere himmelstrøg, med en weekend-getaway eller blot hjemme, er disse absolut uundværlige. De er også gode i håndtasken, hvis du er en af dem, der alligevel skal arbejde. Og perfekte til advents- og værtindegaver, hvis du gerne vil være lidt på forkant.

Her er vores favoritter:

  1. Til håret – et hav af jer er allerede gået over til at vaske håret i vores fine shampoo-barer. Nu har vi netop fået det fineste lille rejsesæt på hylderne med alt, du behøver – Shampoo Bar, Conditioner Bar og Body Bar – i en æske. Der er til hele familien (og de sprøjter ud, så vent ikke for længe med at sikre dig dit)
  2. Til gløden – og til alle jer, der elsker den uundværlige Little Miracle Rosehip Serum fra Balm Balm: Vi har netop fået dette kit ind ad døren med både Rosehip Serum og Rosehip Balm samt den helt nye Little Miracle Cleanser. Glow away
  3. Til munden (og til den gode start på dagen) – jeg har sagt det før. Det er ren feriestemning blot at kigge på de fine økologiske tandpastaer fra Lebon med smage, der er inspireret af forskellige idylliske steder i verden. Feriestemningen bliver kun understreget med de fine rejseæsker med smag af mango, ananas/rooibos og kanel (der smager akkurat som det kaneltyggegummi, jeg altid skynder mig ned i kiosken efter når jeg lander i Paris)
  4. Til søvnen – det er ingen hemmelighed, at jeg er voldsomt forfalden til Amlys produkter, og på mine egne ferier er disse kits fast inventar. Jeg har både Detox Kit til lange flyture og Radiance Kit, der er fuldstændig ligesom at gå en tur på Amlys biodynamiske eng med sol og vind i kinderne. Og så elsker jeg Sleep Kit, der er ren skønhedssøvn på krukke. Døjer du med søvnbesvær, så gør dig selv den tjeneste at prøve det

Under alle omstændigheder ønsker jeg alle en rigtig god næste uge. Vi holder selvfølgelig åbent i den lille skønhedspavillon i Kongens Have til normaltider, så kig endelig forbi hvis du er på vores kanter.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...