Indrømmet. Der er altid langt større motivation for at bruge diverse cellulite-reducerende, flapperarme-mindskende remedier, når bikinisæsonen står for døren. Og guderne skal vide, at vi sprøjter Gua Sha’er ud til netop det formål hele sommeren. Nogle bruger sågar vores fine Gua Sha to Go direkte på stranden for ikke at spilde tiden.
Men det er altid i sidste øjeblik.
Hvorfor ikke komme det hele lidt i forkøbet og kaste dig ind i vores Gua Sha Challenge, hvor vi holder dig (og ikke mindst os selv) til ilden på bedste vis?
Vi ved jo fra egen krop, at det kan være svært at få gjort i en travl hverdag, og selv om jeg altid anbefaler at du lægger din Gua Sha fremme på sofabordet (så du lige kan gribe fat i den, når du alligevel ser Nyheder eller Netflix), så glipper det indimellem for selv den bedste.
Så har du lagt din Gua Sha bagerst i skuffen – eller er du måske aldrig kommet rigtigt i gang – så er her en virkelig god grund til at hoppe med på Gua Sha-bølgen.
14-dags Gua Sha Challenge
Fra mandag den 17. maj kører vi på med tips, vejledning, hep og de bedste grunde til at holde dig til ilden i 14 dage. Hvis ikke andet kan motivere dig (vi taler en sundere krop, et bedre flow, mere energi), så kan det faktum måske, at sommeren endelig står for døren og at de fleste af os – alt andet lige – er lidt forfængelige, når det kommer til bikinier og strandkroppe.
Og det tager vitterlig kun et par uger at se en forskel med vores Gua Sha (flapperarme, ballebuler, cellulite), så 10 minutter hver dag i 14 dage er alt, du skal bruge på at få en sundere og smukkere krop.
Really, it works
Vi har lavet denne challenge de tre sidste somre med kæmpesucces, og jeg har ikke tal på de veninder, der siden er kommet ind hos os i pavillonen og har bedt om den dér sten (ingen kan udtale), som deres veninder har fået glatte lår af.
Men det kræver, at du tager den ud af æsken og op af posen og kommer i gang. Og nogle gange har man brug for et lille skub, og det er dét, vi giver dig (og os selv) i 14 dage, sammen med en masse tips til at få mest muligt ud af den lille sten.
Du er mere end velkommen til at være med. Det er blot at følge med på vores Instagram. Det gør du lige her.
Det kræver blot en Gua Sha
Har du ikke allerede vores originale Gua Sha, så kan du sagtens nå at anskaffe dig den her. Vi anbefaler vores klassiske Gua Sha i bianshi-sten, som er den de førende Gua Sha-terapeuter sværger til, men du kan selvfølgelig sagtens bruge vores Gua Sha to Go.
Vi sender alle ordrer afsted fredag, der er bestilt inden fredag klokken 15.00 og står selvfølgelig også klar med Gua Sha’er i skønhedspavillonen i Kongens Have, hvis du bor på vores kanter. Her holder vi åbent fredag fra 11.00-17.00 (lørdag har vi lukket i øjeblikket).
Ses vi på Instagram?
Ingen Kommentarer