I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Intet slår et junglebad

Da jeg var barn og ung teenager, havde jeg små planter overalt på mit værelse. Når vi var ude hos nogen, fik jeg altid små skud med hjem af deres planter, som jeg satte i potter i vindueskarmen og passede til de voksede sig store og flotte.

Da jeg flyttede hjemmefra, var jeg sjældent hjemme og da jeg siden begyndte at rejse rigtig meget i mine jobs, blev planterne en saga blot. Og op gennem halvfemserne, der handlede mest om Louis Vuitton-logoer, Dolce & Gabbana og duften af cKOne, var det heller ikke planter, man så flest af i boligreportagerne.

Det er heldigvis ganske anderledes i dag, og med det stadig større fokus på natur, miljø og verden omkring os, har planterne igen holdt deres indtog i vores hjem. Og ikke kun ser det fint ud med de grønne planter i store krukker i stuer, spisestuer og soveværelser (selv hængeplanten har fået en gevaldig revival), det er også rigtig godt for vores indeklima. Planter renser luften, så sæt endelig et par stykker i de rum, du opholder dig mest i. Det er også en slags indre forårsrengøring.

Badeværelset er ingen undtagelse, og intet slår et junglebad, hvis du spørger mig.

2 Kommentarer

  • Svar
    Anne H
    25. marts 2019 kl. 07:53

    …Sikken en bad! <3
    Jeg drømmer om at have badekar.
    Jeg HAR fundet en smuk gammel fransk sæbeholder der skal sidde på kanten af et det! 🙂
    Kh,
    Anne

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      25. marts 2019 kl. 09:16

      Kære Anne,

      Ja, er det ikke fint (det er desværre ikke mit, selv om jeg har forsøgt at gøre det lidt efter med planter omkring mit eget badekar – jeg har sågar hængt nogle på badeforhængsstangen). Og godt begyndt er halvt fuldendt. Hvor bliver det dejligt for dig;)

      De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...