Vil du ikke gerne vide, hvad Danmarks allerypperste makeupartister selv bruger til deres hud? Hvilket produkt, der altid ligger i deres makeupkuffert og hvad de anbefaler, at alle har på badeværelseshylden? Det vil jeg, og hvis du også gerne vil, så hold dig til her på skønhedsbloggen, hvor de tre nominerede makeupartister afslører hver deres tips. Danmarks tre ypperste makeupartister tæller Anne Staunsager, som også løb af med prisen som Årets Makeupartist i går aftes til DANSK Fashion Awards. Det er tredje gang, at Anne får prisen (stort tillykke herfra!) og er du fast læser, så har du mødt Anne adskillige gange her på skønhedsbloggen, hvor Anne både har gæsteblogget, guidet i videoer og afsløret sine hemmeligheder, senest fra finalen på tv-programmet Voice, hvor Anne stod bag Lene Nystrøm og Sharin Foo. Det finder du meget mere om lige her og her. Anne stod i øvrigt også bag Lene Nystrøms makeup i går aftes. Hun er kendt for at lave smuk, smuk hud, og så er hun kendt for glimmerøjenskygger, som hun lægger med vandbaseret glidecreme, som altid ligger i Annes makeupkuffert. Jep, du læste rigtigt. Hør hvorfor lige her. Og så er der Zenia Jæger, der også har fået prisen to gange. Zenia kan du læse mere om lige om lidt.
Foto: Cover
Ingen Kommentarer