Den hedder blå kamille, men egentlig er den gul. Når blomsten opvarmes, giver stoffet chamazulene den smukke blå farve, der er meditativ blot at kigge på. I skønhedsprodukter er den rig på antioxidanter og kendt for sine beroligende og såkaldt rejuvenating egenskaber.
I en skønhedsverden, hvor det i lang tid har handlet om en ungdommelig hud uanset prisen – nålerullende dermarollers, invasive kosmetiske behandlinger, skrappe syreprodukter, hårde scrubs og cocktails af alverdens hypede ingredienser sat sammen i alt for mange lag – døjer rigtig mange med en sart, rødmende og reaktiv hudbarriere (det vanvittige er, hvis du spørger mig, at alle de mærker, der lancerede alle de ovenstående produkter, nu i stor stil promoverer beroligende, hudbarriere-styrkende cremer og produkter).
Hvis din hud er sensitiv, reaktiv og – lad os sige det som det er, en smule irriteret på dig – er blå kamille ingrediensen, du skal kigge efter. Selv duften har en beroligende virkning, der hævdes at kunne ændre dit humør til det bedre (skulle du være irriteret på huden, forstås).
Vi har den blå kamille i både Odacité Le Blue Balm, som på ingen tid er blevet en af vores absolutte bestseller. Og du finder den også i den Activist Green Botanical Serum, som vi netop har sat på hylderne. Sidstnævnte er, også, eminent til en aknehud eller en hud, der døjer med urenheder indimellem.
Ingen Kommentarer