I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Indrømmet, jeg har været på ferie

… i to uger, i et fantastisk hus på Mallorca, uden internet, uden telefon og uden tv. Til gengæld har jeg fået voldsom hang til off-season Mallorca, til småbitte og hemmelige strande i Porto Colom, til Iogurt de Llimona fra Porreres, til håndbroderede blondelommetørklæder fra Valldemossa og til kaffen på den lille bogcafé i en skæv sidegade til Palmas hovedstrøg. Det er derfor, jeg ikke har svaret på alle jeres fine kommentarer, og derfor at nogle af disse ikke er kommet frem på bloggen før nu, selv om I har skrevet dem for længe siden. Det er noget teknisk. Mangler I svar fra d’smukke damer Janni, Lise og Sofie, som har været udsøgte gæstebloggere, mens jeg har været væk, så er er årsagen den samme, men nu skulle alt være i skønneste orden (og har du ikke læst gæsteblogindlæggene, så kan jeg varmt anbefale at gøre det – der er masser af tips, trends og produkter fra tre af skønhedsbranchens absolutte insiders, og hvem vil ikke gerne vide, hvad de i virkeligheden bruger). Deres spritnye luksus-hand sanitizer (hand sanitizers er en hastigt voksende trend herhjemme også) er i øvrigt på hylden i Pureberg-webshoppen nu. Find den lige her. Og glæd dig så til en uge med masser af skønhedsinspiration, lige fra øjenvipper med dyresilhuetter, knæ som det nye fokuspunkt og Abba-tendenser med lyseblå skygge og masser af highlight og svirp i håret (jep, Agnetha er endelig tilbage. Jeg ville være hende, da jeg var lille).

Foto: Abba

2 Kommentarer

  • Svar
    Maria Jakobsen
    10. oktober 2011 kl. 21:30

    Hej Charlotte.

    Jeg tænkte på, om du kan anbefale en god kosmetolog/hudplejeklinik i København, der kan falde ind under et SU-budget? Selvom man er ung og studerende, vil man jo gerne gøre noget godt for sin hud, men det kan indimellem være svært lige at få råd til 🙂 Og lige et sidste spørgsmål – har du prøvet Tromborgs herbal cleansing water? Jeg kunne bare godt tænke mg at vide, om den renser lige så godt som en almindelig ansigtsvask…?

    Venlig hilsen
    Maria

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. oktober 2011 kl. 07:46

    Hej Maria,

    Tak for din hilsen, og undskyld sent svar. Jeg forstår sagtens, at du synes, at det er smådyrt at gå på hudplejeklinik med SU-budget. Desværre koster behandlingerne på de fleste af de gode klinikker typisk fra 600 kr. og så skal der spises meget havregrød, for at få det til at løbe rundt (det gjorde jeg i øvrigt dengang, jeg var på SU;).

    Kan du ikke ønske dig gavekort i jule- og fødselsdagsgave? Det er jo en fantastisk dejlig gave at få.

    Alternativt er der kosmetologskolerne, hvor du kan få billige behandlinger, hvis du vælger en af eleverne. Men det er altså ikke det samme … Du kan også tjekke mini-behandlingerne hos de forskellige mærker hos stormagasinerne, der typisk også har rimelige priser (ofte får du behandlingen gratis, hvis du køber et produkt i samme forbindelse). Jeg ved ikke, hvor du bor, men prøv at høre hos fx Illum og Magasin.

    Og Tromborgs Herbal Cleansing Water har jeg ikke prøvet på egen hud, men jeg kender den godt. Min generelle holdning er, at sådanne cleansing waters er rigtig gode efter fx sport eller på rejser osv., hvor det gerne må være let og enkelt. Til daglig brug vil jeg dog anbefale at rense lidt mere i dybden med creme, olie og evt. vand. Jeg fik engang et tip fra en forsker, der sagde, at alt under et minuts rens, var sjusk.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar