I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

In the mood

I 1980’erne rimede mange ting på ’mood’. Mood-ring, mood-T-shirt og ikke mindst mood-læbestiften, der skiftede farve alt efter dit humør og varmepåvirkningen i din krop. Og godt som vi troede, at det for længst var et overstået kapitel, lancerer den amerikanske nailqueen Shari Gottesman, der står bag neglelinjen Perfect Formula, nu en række mood-sommerlakker, der skifter farve efter dit humør.
Hemmeligheden ligger efter sigende i vores kropsvarme, og akkurat som kropstemperaturen bliver køligere, når vi er afslappede og glade, og øges, når vi er spændte, nervøse eller vrede, så påvirkes neglelakken til at skifte til dybe, kølige toner eller klare, varme toner. Sågar vil du øjeblikkeligt kunne se en forandring på neglelakken, når du henter en dampende, varm latte eller kaster dig i køligt vand.
Det er en af de trends, som nok er mest underholdende i teorien, men hvis du vil have fingre i dem, skal du altså en tur til USA.

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Tine
    10. september 2012 kl. 10:37

    Hvor kan jeg købe de neglelakker,

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. september 2012 kl. 10:27

    Hej Tine,

    Tak for din kommentar. De fås desværre ikke herhjemme, så du skal finde dem enten i USA eller på nettet.

    Held & lykke, Charlotte

Efterlad en kommentar