Jeg har prøvet mange neglebåndsprodukter gennem tiden. Olier, scrubs, balms, serummer, cremer, sågar dyre øjencremer, men intet slår Eve Lom Cuticle Cream, der virker allerede efter et par ganges brug. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør den så anderledes end de andre, men faktum er, at den virker og det gør den ovenikøbet fortræffeligt. Jeg masserer lidt på neglebånd og negle om aftenen, inden jeg går i seng. PS: Kvinden bag kultmærket Eve Lom – en voksen dame efterhånden – kan i øvrigt godt lide et par glas champagne i ny og næ, og hun ryger også, så indimellem har hun brug for en hjælpende hånd. Eves bedste tip er at blande en smule af sin kamfermaske – Eve Lom Rescue Mask – med vand, komme det under øjnene i tre minutter (ikke mere!) og vupti, så er trætte øjne og mørke rande forsvundet som dug for solen.
Læs også Endelig i Danmark
Foto: Eve Lom
11 Kommentarer
Nina
7. november 2011 kl. 11:04nu bliver jeg nysgerrig – er den virkelig bedre end diors creme abricot?
Karen B.
7. november 2011 kl. 11:07Jeg spørger også som Nina – kan den matche Diors? For den er jeg HELT vild med:)
Og hvor forhandles Eve Lom i København – jeg kan ikke huske, at jeg har set det nogen steder.
Maria
7. november 2011 kl. 11:19De har både Eve Lom ansigtbehandlinger og produkter hos Arndal Spa i København og hos Helle Thorup Spa i Århus.Kan man ikke nå ind forbi så prøv deres web shops 🙂
Charlotte Torpegaard
7. november 2011 kl. 11:34Kære Nina og Karen,
Creme Abricot har også altid været min favorit, men jeg bliver nødt til at sige, at denne har overtaget pladsen. Jeg brugte den i få dage, og så var mine neglebånd – der ellers er udsøgt tørre, når vi nærmer os efterår og vinter – bløde og fine igen. Nu bruger jeg den hver anden eller hver tredje dag.
Hvis I vælger at prøve den, så lad meget gerne høre fra jer, hvad I synes.
Og som Maria skriver, fås Eve Lom hos Arndal og Helle Thorup. Og lige om lidt fås udvalgte Eve Lom-produkter også et andet spændende sted, som jeg står bag … En skønheds-popupshop med alle mine skønhedsfavoritter. Det skriver jeg om på bloggen snarest, så hold endelig øje.
Mange hilsner, Charlotte
Lulu
7. november 2011 kl. 12:39Man kan købe Eve Lom i Magasin nu 🙂
Nanna
9. november 2011 kl. 22:45Kan man også bruge den på neglebåndene på tæerne?
Tak for en rigtig god blog!
Charlotte Torpegaard
10. november 2011 kl. 22:17Hej Nanna,
Alt, hvad du bruger til dine hænder, kan du også bruge på fødderne. Og husk dem endelig, det er dem, der bærer dig frem hver eneste dag;)
Mange hilsner, Charlotte
Karen B.
14. november 2011 kl. 18:48Kære Charlotte,
Nu har jeg testet Eve Lom Cuticle Cream – og jeg er også ganske begejstret:o)
Den adskiller sig især fra Diors Abricot Creme ved ikke at være klistret – det er et stort pluds, synes jeg! Og så dufter den dejligt diskret.
Men jeg er også stadig meget glad for Diors udgave, så jeg tror, at jeg vil bruge dem begge. Men Eva Loms er f.eks. god at have med i tasken og bruge “på farten”, fordi den ikke fedter.
Charlotte Torpegaard
15. november 2011 kl. 10:48Kære Karen,
Tak for din tilbagemelding! Dejligt at den faldt i god jord. Og ja, der er jo absolut ingen grund til ikke at lade sig forkæle med begge to;)
Mange hilsner, Charlotte
Anne
20. november 2011 kl. 18:26Hvad med rensen fra Eve Lom – Hvordan er den? Den er vidst ret hypet i udlandet.
Charlotte Torpegaard
22. november 2011 kl. 10:18Hej Anne,
Ja, Eve Loms Cleanser er yderst hypet. Jeg har skrevet om den her (og i min skønhedsbog i øvrigt):
https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/endelig-i-danmark/2011/07/
Og den er virkelig god! Af samme årsag tager jeg den også med i den popup-beautyshop, som jeg lige om lidt lancerer sammen med Youheshe.com – så dér kan den købes snart. Læs eventuelt mere her:
https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/nu-popper-vi-snart-op/2011/11/
Mange hilsner, Charlotte