… men nu er det lykkedes os (endelig) at få fingre i endnu et parti af Vinyle og Gypsy. Ved du ikke hvad Vinyle og Gypsy er, så iler jeg fluks med info om, at det er sommerens mest eftertragtede lakfarver. Vi har solgt hundredevis af dem og har haft dem udsolgt fire gange i løbet af de sidste par måneder, hvor vi allesammen har trængt til at omgive os med lidt glæde, optimisme og farve, og hvad kan bedre og hurtigere end en neglelak klare den sag.
Gypsy blev anbefalet af Alt for Damerne for nylig som skønhedsredaktør Sine Gerstenbergs sommerfavoritfarve. Det er en virkelig smuk koral, som jeg også selv hiver frem hver gang solen skinner.
Vinyle er mere pang – sprudlende rød med et touch af pink og et twist af koral på den virkelig fine måde. Shiny, happy, og er flashet på Instagram af alle fra Katrine Engberg til Andrea Rudolph.
Vi har bestilt ekstra hjem, så der skulle være nok til alle denne gang. Det sagde vi også sidste gang. Så et godt råd lyder: Grab them while you kan.
Ingen Kommentarer