Måske har du været god til at tage dig af din krop gennem hele vinteren, måske har du – som jeg – været lidt i dvale. Og så er der ikke noget bedre end at vække kroppen til live igen og mærke det hele sitre og vågne.
En vågen krop har indflydelse på din energi, dit humør og din dag.
Der skal egentlig ikke så meget til, og dét, der skal til, har vi samlet her i et fint awakening kit, så det er superlet at komme i gang.
Det inkluderer vores yndlings-Washi Towel som – hånden på hjertet – er et lille vidunder, når det kommer til følelsen af en glat, fin og blød hud. Det fine ‘towel’ er vævet af naturlige fibre fra washi paper, der er klassisk japansk papir, med grobund i de traditionelle japanske baderitualer. Washi Towel har en side med bomuld som du kan bruge på daglig basis til at vaske huden, og en side med washi paper som du kan bruge 1-2 gange om ugen til at exfoliere.
Giv huden en ordentlig tur med det under bruseren, og følg op med Amlys Cocoon Me Body Oil, der netop har fået en prestigefuld pris. Det kan jeg godt forstå.
Jeg har, hånden på hjertet, aldrig prøvet en bodyolie som denne. Den er blød som smør, let som candyfloss og trænger ind i huden med blot et enkelt strøg. Det er næsten trylleri og efterlader huden helt blød og fin hele dagen.
Oven i købet er den baseret på ikke mindre end 16 botaniske olier af de bedste af slagsen – havtorn, hyld, lægestokrose, St John’s Wort, kornblomst, hjulkrone, hybenkerne, natlys, hamp, solsikke, calendula og sød mandel blandt de mest eftertragtede beroligende, antioxidante, glødgivende og blødgørende.
Disse gode olier gør gavn fra top til tå, og olien kan også med fordel bruges til håret, hvor den er helt let og hvor blandt andet havtorn er kendt for at fremme hårvækst. For nylig fik den sågar en meget prestigefuld Beauty Award som Winner of Best Hair Oil 2022.
Vi forærer dig – udover følelsen af en levende, frisk krop og glat, blød hud – også en travelsize af Cocoon Me 15 ml som en ekstra gave for at tage dig kærligt af din hud. Den er perfekt at have med på weekend, på ferie eller i tasken til at friske håret op i løbet af dagen. Og pakker det fint til dig i vores nye økologiske blomster-mini-totebag.
Note: Cocoon Me Travelsize 15 ml har en værdi af 266 kr. på Amlys eget site og vores blomster-mini-totebag en værdi af 119 kr.
Ingen Kommentarer