I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

I Grace Kellys fodspor

Jeg er en heldig kartoffel. Lige nu skriver jeg nemlig fra Hôtel Hermitage i Monaco med udsigt til havnen og flere yachts end jeg nogensinde har set før (rent faktisk er der flere hårartister end yachts lige nu i Monaco, for Wella har indtaget det lille fyrstedømme, og det er selvfølgelig derfor jeg er her). Man kan jo ikke sige Monaco uden at sige Grace Kelly (eller Grace af Monaco) – et af verdens vel allerstørste stilikoner og for mange dét, drømme er skabt af. Hun var nemlig en ganske almindelig Philadelphia-pige med en drøm om at blive skuespiller. Som blev filmstjerne og giftede sig med Prins Rainer III og blev prinsesse af Monaco. Men det er lige så meget hendes upåklagelige sans for glamour – en underspillet feminin stil – der satte hende i alverdens mediers søgelys (og Hermès’, der skabte den berømte Kelly-bag i hendes navn). Grace Kelly er stadig et stilforbillede i dag, for designere, modehuse og ikke mindst skønhedsverdenen, der til stadighed søger at efterligne hendes smukke stil. For ikke at tale om det blonde hår, der lige nu inspirerer adskillige hår(farve)brands. Glacial blonde kaldes farven.

 

1 Kommentar

  • Svar
    Kalman
    26. november 2014 kl. 21:56

    Må være skønt i det lille fyrste rige 🙂
    Smuk kvinde hun var Grace Kelly

Efterlad en kommentar