Der er masser af grønne initiativer i modeugen. Økovenlige mærker spirer frem (hvem sagde jeans af bambus og toppe af mælk) og Gallery-messen i Forum kan bryste sig af at være CO2-neutral.
I dag blev et nyt grønt initiativ tilføjet. Det foregik ved et pressemøde på Rådhuset, hvor ‘I do 30’ blev det nye modeslogan. Det handler helt enkelt om at vaske sit tøj på 30 grader frem for 40 eller 60. Ikke blot kan vi spare miljøet for op til 12 millioner tons CO2 om året, hvis hele Europa sætter temperaturen ned (det svarer til at fjerne tre millioner biler fra de europæiske veje), men du sparer på elregningen ligesom dit tøj har også langt bedre af det. Husk at bruge koldtvandsvaskepulver, der er effektivt allerede ved 30 grader. I do 30, gør du?
Ingen Kommentarer
Sebastian Overgaard
6. august 2009 kl. 12:08Du har helt ret, Charlotte. Det her er virkelig en enkel måde at gøre en forskel (og samtidig er der faktisk helt konkrete fordele ved det). Jeg er med i “I do 30” gruppen på Facebook og kan kun opfordre til at man går herind og støtter budskabet. http://www.facebook.com/Ido30
kh Seb
Emma
7. august 2009 kl. 13:46NB! Tusindfryds koldtvands-vaskepulver indeholder blegemiddel, som aktiveres ved 30 grader. Så kulørt tøj risikerer at blive bleget ved 30 grader, men altså ikke ved 20 eller under… Jeg taler af bitter erfaring, øv!
Men det afholder jo ikke en fra at “do 30” -evt. bare med et andet vaskepulver til kulørt tøj!
Bloggers can help change the world «
19. august 2009 kl. 17:21[…] facebook.com/Trendoutlet, ilovebeauty.dk, anywho.cover.dk, mylittlestream.se, 7inch.dk, lyndaevans.blogspot.com, bondam.dk, […]
Charlotte Torpegaard
19. august 2009 kl. 17:42Kære Emma,
Tak for din kommentar til vaskepulveret. Jeg har skrevet til Irma for at høre, hvorfor der er blegemiddel i vaskepulver til kulørt tøj. Jeg vender tilbage, når jeg har hørt fra dem.
Mange hilsner,
Charlotte
Charlotte Torpegaard
4. september 2009 kl. 18:44Kære Emma og alle andre,
Så har jeg fået svar fra Irma omkring deres vaskepulver. Det lyder således:
“Det er korrekt, at Irmas Koldtvandsvaskepulver indeholder blegemiddel. Blegemidlet aktiveres først ved temperaturer på omkring 30 grader og det er derfor vigtigt, at man kun vasker kulørt tøj ved 20 grader med Irmas Koldtvandsvaskepulver og ikke ved højere temperaturer. Ved temperaturer på 30 grader og derover fungerer Irmas koldtvandsvaskepulver ganske rigtigt som et hvidvaskemiddel. Disse oplysninger fremgår naturligvis også af teksten på emballagen.
Jeg kan dog oplyse, at vi også har haft henvendelser fra forbrugere, der har været forvirret over dette på trods af mærkningen på emballagen. På baggrund af disse henvendelser er Irma nu gået i gang med at udvikle to forskellige vaskepulvere, så der i fremtiden bliver et koldtvandsvaskemiddel til kulørt vask og et andet til hvidvask.”
Så fortsæt endelig med at vaske ved lave temperaturer.
Mange hilsner, Charlotte