Glæd dig til masser af nye skønhedsinput i denne uge, hvor jeg blandt andet tager fat i en række spørgsmål, som jeg har fået fra jer – fra uren voksenhud over kosttilskud til hårvask efter træning – og også byder på tre skønhedstrends, du kommer til at se meget mere til, og tre skønhedslooks fra de internationale podier, som du selv kan lave. Der kommer også en konkurrence, hvor du kan vinde et komplet look fra modeugen. Men først og fremmest vil jeg knytte en kommentar til den diskussion om allergi og økologiske skønhedsprodukter, som Politiken og Forbrugerombudsmanden har på dagsordenen lige nu. Interesserer du dig for økologiske skønhedsprodukter, er det absolut værd at læse med.
Ingen Kommentarer