Vi bliver et øjeblik ved dét med makeuppen. Marilyn Monroe var halvanden time om at lægge sin makeup og inkluderede fem lag læbestift (det er vist de færreste af os, der har tid til dét og hvis du vil vide, hvordan du kommer smukt ud af døren på fem minutter, så tjek denne lille film på Youtube, som jeg har lavet), og hun var yderst omhyggelig med at rense det af igen. Men hvad når du ikke bruger makeup?
Så er der jo ikke noget at rense af, vel? Jo! Du skal også rense huden, selv om den ikke har set skyggen af en pudder eller læbestift. Du skal rense, selv om den ALDRIG ser skyggen af en pudder eller en læbestift. Huden skal befries for snavs, bakterier og den forurening, som jeg tidligere har været inde på (find det her). Selv om morgenen skal du rense huden. For hvor den om dagen bruger sin energi på at beskytte sig mod alskens hud-farer, som sol og netop snavs, kan den om natten bruge sin energi på at genoprette de skader, den måtte have fået og på at holde sig (og dig) så ung som muligt. I den proces udskiller den affaldsstoffer (og måske også lidt sved, for det hænder, at vi kvinder sveder, selv om franskmændene ynder at kalde det ‘transpirere’). Det skal selvfølgelig renses af, inden du smækker ny creme på om morgenen, og ja, makeup. Måske har du ikke tænkt over det før. Men har du problemer med at få din makeup til at ligge smukt og glat, så kan en manglende morgen-rens snildt være en af grundene.
#micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk
17 Kommentarer
Karin V S
16. maj 2015 kl. 06:49kære Charlotte 🙂
Tusind tak fordi du skriver det her – hvor vigtigt det er at rense om morgenen også 🙂
Jeg har lagt mærke til at flere med forstand på hud, siger det ikke er nødvendigt – og de citerer hudlæger som også påstår morgenrens ligefrem er skadelig!!! Sådan noget sludder 😀
Tak for dit slag for rens af huden, og dine utroligt velskrevne indlæg 🙂
Knus Karin
Vibe Kjaedegaard
16. maj 2015 kl. 08:31Hej Charlotte, og Karin og alle. Hvis man tager en klud, og lige tørre over en hylde om aftenen inden man går i seng, så kan man på den hylde finde et fint lag støv om morgenen når man vågner… Det støv er jo ikke selektivt om hvor det falder, så at nogen ( især en hudlæge) kan sige at man ikke behøver at rense om morgenen er jo … Forbløffende, selv det blot at “kaste” frisk køligt vand i hovedet er en vidunderlig fornemmelse om morgenen, og en form for rens. Blot er Micellar meget blidere ved huden da den er tilpasset hudens Ph værdi, og vand, alt efter hvor man bor, indeholder mere eller mindre kalk, som også aflejres i porer, og på sigt giver en tilstoppet og grå hud. Altså, ja, naturligvis renser man om morgenen, det er da, synes jeg indelysende. Skønt at læse, Charlotte. (Smiler… Dog uden icon) #garnierdanmark #micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk
Mai O.
16. maj 2015 kl. 11:45God pointe og god sammenligning, dén med hylden, Vibe 😉
Her til morgen, da jeg rensede min hud, stod jeg og tænkte på, om jeg skulle få min mand til at bruge micellarwater også. Én eller fere af jer har fortalt, hvordan I har fået jeres teenagedrenge til også at bruge det, men hvad med en granvoksen mand uden problemhud? Det burde da være lige så aktuelt, ikk’? Han bruger jo nemlig IKKE make-up (kun på festivaller, men lad nu det ligge), men bør da vel have samme behov som kvinder.
Må i øvrigt lige indskyde følgende: Nu efter et par uger som pligtskyldig renser virker det som den bedste selvfølge, både morgen og aften. Charlotte, dine indlæg (og svar!) ikke mindst er med til at kaste ekstra brænde på blivvedmedatrense-bålet, men hvor beTYDER det altså også virkelig bare meget, at det er så N E M T. Måske, når børnene er store og voksne, bliver jeg sådan én, der bruger adskillige produkter hver dag. Men for nu er Micellar godt nok optimal.
God lørdag!
#micellarwater #micellarchallenge #garnierdanmark #ilovebeautydk #micellarfaces
Anne H
16. maj 2015 kl. 13:07Kære Charlotte.
Jeg så først i dag at du havde svaret på mit spørgsmål (for ca 14dg siden) Ang den savnede skønheds bog jeg havde som 11-12årig (slutn. 70’erne) Du spurgte om jeg kunne huske noget mere.
Jeg mener den hed noget med: “…Din teint” Var en Puk bog el.a. Den var ikke så stor, lys sart blå og havde en fin relief tegning af et fint dameansigt i profil.
Den var fyldt med alle mulige gode gør-der-selv beauty tips (der var bla beskrevet hvordan Anne Frank selv blegede hår i ansigtet med en pasta af brintoverilte m.m)
Det var en meget fascinerende bog for mig for jeg elskede hele den skønhedsverden der åbnede sig for mig, i de tidlige teen-age år hvor udseendet lige pludseligt betød aaalt for meget!
Ved ikke om den siger dig noget? …ellers kan det jo være jeg falder over den en gang i en antikvar.
🙂 Kh Anne H
Nanna Engberg
16. maj 2015 kl. 16:45Jeg har altid renset af, morgen og aften, og jeg er sikker på at det har været medvirkende til (sammen med gode gener) at jeg efter 17 år som storryger (og nu 13 som ikkeryger), alt for glad for slik etc. stadig har en pæn hud og bliver bedømt yngre end jeg er.
Jeg har i en periode prøvet Biodermas micellar, fordi alle synes den er toppen, men jeg synes faktisk den gav mig ret tør hud. Så fandt jeg en masse om olierens på nettet og har gjort det lige siden, og det har virkelig virket godt for min hud.
Det ER en mere bøvlet procedure end en fugtet vattot og bum færdig, men min aldrende hud får virkelig noget ud af det, og rens er altså bare en god vane man ikke skal snyde sig selv for. Nogensinde.
Synes det er godt du tager det op Charlotte, for det har virkelig stor betydning for huden.
Lisbeth Boesgaard Mortensen
16. maj 2015 kl. 20:34Det skal jeg ellers vågner jeg ikke sådan rigtigt 🙂 men har altid haft problemer uanset hvad jeg renser med til at få min øjenskygge til at blive på #micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk #garnierdanmark
Lene Kathrine Jensen
16. maj 2015 kl. 23:28Kære Charlotte
Jeg har i en årrække været syg og har ind imellem nogle dage i sengen, hvor jeg ikke magter andet end at sove. Til de dage har jeg tidligere forsøgt mig med 3i1 fra Matas, men den fedtede min hud og jeg endt med at bruge en masse energi på, alligevel at tage den ‘store’ tur med vand og sæbe bagefter. Så ofte lod jeg stå til…
Men siden d. 1. maj, har jeg også magtede rens m.m., de dage jeg er sengliggende. Garnier Micellar Cleansing Water gør ikke min hud fedtet efter brug. Og tro mig… Jeg kan tydeligt se på vatrodellerne bagefter, af min hud er blevet renset. Og det giver lige så meget ekstra, at efterrutinen med serum og creme, faktisk kvikker op og jeg føler mig mere frisk.
Så om man har småbørn, er ramt af sygdom, eller almindeligt dovenskab, så er tiden man bruger på sig selv givet godt ud. Og der ER noget at rense af, selv om kun har ligget i sengen!!! Og den velvære og det forhøjet selvværd man får, er et boost til både en’ selv og omgivelserne.
Jeg er så glad for, at du, sammen med Garnier, har sat denne 21-Cleansing Challenge i gang og det har i hvertfald været opløftende for mig. Både for de dage jeg er frisk, men især for de dage, hvor jeg ikke kommer uden for en dør og må blive i sengen. Tak!
Kh. Lene
#micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 17:53Kære Karin,
Mange tak for din hilsen (og blogros, ikke mindst – det blev jeg rigtig glad for at læse!;). Du har ret, der findes mange forskellige trosretninger, også indenfor skønhedsverdenen. Men at det ligefrem skulle være skadeligt, er måske nok lige at gå til kanten. Det er lidt det samme som når skønhedsmærker hævder, at det er på egen risiko, hvis du blander mærker. Som om huden skulle eksplodere;)
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 17:55God sammenligning med hylden og støvet, Vibe. Så giver det da mening for alle!;) Den skal jeg huske.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 17:59Kære Mai,
Kast endelig din mand med ind i (rense)kampen. Det er der flere, der har gjort her i løbet af dagene, både her og på Facebook. Og ja, mænd bliver også snavsede og måske endda lidt svedige i løbet af en dag, så de tager helt sikkert ikke skade af det;) Lad os gerne høre, hvad han siger, din mand (og også gerne historien om makeup på festivaller …).
OG hvor er jeg bare glad for den sidste del af din hilsen. At du får det gjort, fordi det er let (og lidt fordi du bliver holdt til ilden – det må din mand gøre, når vi når ud over de 21 dage;). Og ja, når du en dag får ekstra timer i døgnet, så kører du den helt store rensestil med olier, mousser og cremer. Indtil da får du det gjort med Micellar Water. Og det er det allervigtigste. At du får det gjort.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 18:01Kære Anne,
Tak for boguddybelse. Den er jeg aldrig stødt på, men nu vil jeg da holde et vågent øje. Den lyder virkelig fin!
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 18:05Kære Nanna,
Tak for din hilsen, og jeg er absolut også helt sikker på, at dine gode renserutiner har gjort en god forskel for dig. Hvor godt at høre. Og jeg er også selv rigtig glad for at rense i olier (hvad du måske allerede har læst tidligere på denne skønhedsblog – det er jeg stadig, selv jeg tyer til Micellar Water på travle dage). Dét, der virker for dig, er det allerbedste.
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 18:07Kære Lisbeth,
Godt vi kan få dig op af dynerne;) – og øjenskyggen. Har du prøvet dette her: https://www.ilovebeauty.dk/backstage-2/klatter-din-ojenskygge-ogsa/2013/10/
Mange hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
17. maj 2015 kl. 18:10Kære Lene,
Hvor blev jeg glad for din hilsen. Ikke at du er syg, selvfølgelig, men at denne lille renseudfordring har kunnet gøre det hele lidt lettere for dig, og måske endda, som jeg læser det, en smule mere opløftende i ny og næ. Din besked har været det hele værd!
Alt det bedste til dig, Charlotte
Rikke
18. juni 2015 kl. 11:26Jeg tror at den bog Anne tænker på er denne her: http://www.bogbasen.dk/soeg/?forfatter=Olga+Golb%C3%A6k&soeg=true – jeg fik min mors fra 1958 da jeg selv var teenager i starten af 90-erne, og jeg elskede at læse de mange retro beauty tips! Nu har jeg givet den videre til mine piger, som også dynes den er sjov og inspirerende. Den er er virkelig fin.
Rikke
18. juni 2015 kl. 11:28Her er et lidt bedre link: http://www.schou-design-psp.dk/164518708
Charlotte Torpegaard
18. juni 2015 kl. 14:09Tak, Rikke – det er altid dejligt, når I byder ind med hjælp! Og jeg elsker Christel-tegninger;)
De bedste hilsner, Charlotte