I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Hvordan bruger man en lipscrub?

Efterår rimer på blade i brændte farver, varm kakao, varmedunke – og tørre læber. Og i kølvandet på vores mange tips til at slippe af med sidstnævnte har vi fået et par spørgsmål fra jer om lipscrub. For hvordan bruger man egentlig sådan én? Læs fluks med her.

Hvis du aldrig har prøvet en lipscrub før – og måske ikke helt ved, hvad det er – så kan det lettest forklares med en mini-skrubbecreme til dine læber. For akkurat som din hud, der har godt af en god exfoliering for at fjerne døde hudceller og tørhed, så den friske hud kan vise sig, så har huden på dine læber det også. Især over efterår og vinter hvor læberne er ekstra udsat for vind og kulde.

Men huden på læberne er tynd og sart, så scrub med blid hånd. Og brug en særlig lipscrub, der er egnet til formålet (jo, du kan godt bruge en helt ren og blød babytandbørste, men det er ikke helt ligeså fornøjeligt). Fugt læberne med lunkent vand, tag hvad der svarer til en lille ært af lipscrub og massér det blidt på læberne. Lad det sidde lidt, så olien og næringstofferne fra lipscrub’en kan give læberne lidt ekstra pleje (hvis du kan, vores lipscrubs er lidt ligesom at spise en Berliner, man får lyst til at slikke sukkeret af læberne – heldigvis er de helt økologiske, så skulle du komme til at spise lidt, så sker der ikke noget ved det).

Skyl af eller – lettere endnu – fjern med en muslinsklud opvredet i varmt vand. Følg op med en god lipbalm eller en læbemaske, som du lader virke natten over.

Voila.

PS: Jeg elsker lipscrub’en med lavendel og mint, mens pigerne i pavillonen er vilde med rose– og bærversionerne. Sidstnævnte er lidt som smagfuld slik.

PPS: Bruger du klassisk læbestift, er en lipscrub absolut uundværlig.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...