I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Konkurrencer

Hvor heldig kan man være! Ja, det er jer, jeg taler om.

Inden jeg kaster mig ud i Shu Uemura og modeuge og hvad dertil hører (jeg lover, at det ikke bliver kedeligt!), så vil jeg skynde mig at råde bod på det faktum, at jeg ikke har fået offentliggjort de fem ultraheldige vindere af Lancôme x Elbaz-kollektionen, som jeg udloddede i juli. Makeupkollektionen, der med yndlingsdesigneren Alber Elbaz’ egne ord handler om at have ‘happy eyes’, er blevet revet ned af hylderne verden over og har du fået fingre i produkterne, så kan det måske godt betale sig at undlade at bruge dem og i stedet gemme dem et sikkert sted. Det forlyder, at de godt kunne gå hen og blive lidt af nogle samlerobjekter. De fem heldige, der er helt sikker på at få fingre i produkterne blev: Anja, Mie, Denise, Tine og Mette, der alle har fået direkte besked pr. mail. Vil du i øvrigt se, hvordan kollektionen blev fejret i Paris for nylig (inklusive Catherine Deneuve, Nicky Hilton, Carine Roitfeld, Ellen von Umwerth og mange flere), så klik blot lige her. Jeg var nemlig så heldig at være med til festen, der var et slaraffenland af go go-girls, candy floss og skumsløjfer.

2 Kommentarer

  • Svar
    Mette Emilie
    13. august 2013 kl. 13:13

    Ja, der var jeg fantastisk heldig. TAK 🙂 jeg synes den mascara er virkelig god – nem at arbejde med. Og sikke nogle fine vipper og ikke mindst – i en fantastisk æske. Så lækker en måde at gå efteråret i møde på. Elsker det!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. august 2013 kl. 23:25

    Kære Mette Emilie,

    Mange tak for din tilbagemelding! Hvor dejligt at høre, at mascara, vipper og emballage faldt i god jord. Jeg har også gemt emballagen på min kollektion – bare fordi det er så fint.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar