Denne uge har handlet om ‘clean beauty’, om økologi, om quinoa, artiskokker og allermest om, at grænsen mellem hudpleje og kost bliver stadig mindre. Det gælder ikke kun ingredienser, men også den måde, hvorpå vi behandler vores skønhedsprodukter (friskhed, raw og koldpresset er blot nogle af de ting, du kommer til at se – endnu – mere til). Og mens vi længe har været vant til vitaminer og mineraler i vores hudpleje, så er vegansk, glutenfri og ingen tilsætningsstoffer nu en inkorporeret del af vores skønhedssprog. Ja, selv halal vinder frem i skønhedsprodukter. Samtidig er alle hippie-associationer fjernet fra denne del af skønhedsverdenen, og nej, det er ikke kun de små nichemærker, der arbejder med disse ting, men også hos de helt store mærker kan du finde mærkninger med disse ting. Her i 2016 er spirulina og mikroalger blevet allemandseje og fermentering er stærkt på vej fremad. De sidste to forventes at få endnu større fokus i 2017, og når vi taler fermentering, så handler det både om probiotika og præbiotika. Sidstnævnte finder du i Green Peoples Quinoa & Prebiotic Deodorant, hvor præbiotika understøtter og fremmer hudens naturlige bakterieflora (så evt. lugtskabende bakterier holdes i skak) – og er dermed et naturligt alternativ til den aluminium som mange forsøger at undgå i deres deodoranter.
#Denne uges indlæg er lavet i samarbejde med Green People.
2 Kommentarer
MissT
30. oktober 2016 kl. 17:50Spændende, Charlotte! Og har faktisk ikke været omkring Green People før, men efter dit blogindlæg har jeg fået lyst. Må bare få brugt de produkter jeg allerede har, det er farligt med.alle de beautybokse, for pludselig sidder man med en masse (men lækre) produkter. Apropos beautyboks, må lige tilføje, fordi jeg endelig fik hentet min beautyboks på posthuset idag, at med denne boks har du virkelig overgået dem alle. Hold nu k… det er bare den perfekte boks (i hvert fald for mig)! Glæder mig til at tage de lækre sager i brug og kan bruge hver eneste ting i denne boks.
Charlotte Torpegaard
30. oktober 2016 kl. 19:04Åh, hvor er det dejligt at høre, at ILOVEBEAUTYboksen faldt i smag, MissT – det er jeg virkelig glad for. Rigtig god fornøjelse med alle produkterne, og man må jo gerne bruge rigeligt, så der er plads til de nye og lige så fine bokse, der kommer fremadrettet;)
Green People kan du mere end roligt kaste dig ud i. De har arbejdet med alle disse ting siden mærkets begyndelse og ikke kun fordi det er en trend i tiden. Det er i mine øjne altid det bedste udgangspunkt.
De bedste hilsner, Charlotte