Jeg læste på et tidspunkt en artikel om parfumeolier. Som jeg elsker. Her beskrev skribenten din almindelige parfume som en lidt larmende Katy Perry, der gerne vil ses og høres, mens en parfumeolie langt mere minder om indiesangerinden Solange (Beyoncés søster): Personlige og intime. Jeg er ret vild med beskrivelsen, og netop parfumeolier er da også en af tidens absolut størstspirende dufttrends herhjemme. Det har de været i udlandet, især USA, i flere år, men nu er vi også ved at få næsen op for dem. Dét der er særligt ved parfumeolier er selvfølgelig, at det er en olie og ikke en spray. Det betyder, at de ikke er baseret på alkohol som almindelig parfume er det, men på olie, og det giver en langt mere blød og koncentreret duft. Lidt som cashmere, der omslutter én. Jeg er, som du ganske sikkert ved, hvis du læser med herinde, stor fan af den fine Child Perfume, som jeg også har sat på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have. Den var i lang tid en Hollywood-hemmelighed og stjernerne var kendt for at fjerne etiketten på flakonen, så de kunne have den for sig selv. Nå ja, og så er den ‘known to drive men wild’. Læs mere om Child lige her<
Ilovebeauty tips
Hvis du vil have parfumer, der hvisker mere end de råber
Forrige indlæg
Små lette efterårsritualer #6
Næste indlæg
Jeg holder lørdagsåbent i pavillonen
Ingen Kommentarer