De gange, jeg har haft fornøjelsen af at drikke te i papirtynde fajancekopper (med lige så papirstynd fragilité) hos den legendariske danske modeskribent Didder Rønlund, har jeg beundret Didders skønhedsskatte, der ofte har været signeret og overleveret af prominente modeskabere selv. Som Christian Dior, Coco Chanel eller Yves Saint Laurent. Jeg er selv heldig at være beriget med små skatte som en bog signeret af Hubert de Givenchy fra dengang, jeg arbejdede i det franske modehus, og en parfume signeret af Jean Cacharel selv. Drømmer du også om den slags sager, så har Bruun Rasmussen netop sat en eksklusiv lille samling af modeskaberen Yves Saint Laurents skatte på auktion i København. Der er tale om fine skitser og collager, signerede bøger, fotografier og sågar smykker fra den franske legendes hånd. Samlingen stammer fra en tidligere fotomodel, der var ven med Yves Saint Laurent og fik genstandene af ham gennem 1980erne og 1990erne. Hvordan hun kan gå af med dem, forstår jeg ikke, men du kan i al fald få fingre i dem (eller blot lægge øjne på dem), når de sælges på auktion den 23. september. Lidt billigere, men absolut lige så anbefalelsesværdig, er filmen om Yves Saint Laurents liv ‘Saint Laurent’, der går i de danske biografer lige nu. Den er en must-see, hvis du spørger mig (men jeg er jo også en smule forudindtaget).
Ilovebeauty tips
Hvis du skulle have lidt kontanter i overskud …
Forrige indlæg
Vandt du? (og skønhedssøvn for begyndere)
Næste indlæg
Hvad skønhedsredaktørerne buzzer over
Ingen Kommentarer