Kalder alle Vintner’s Daughter fans.
Vi har som de eneste i verden (udover Vintner’s Daughter selv, selvfølgelig) fået lov at få den fine 50 ml Active Botanical Serum på hylderne. Så er du en af de mange, mange kunder hos os, der ikke kan få nok af Vintner’s Daughter, kan du nu fylde op med en endnu større flaske.
Det er jo ikke uden grund, at den kaldes for The Face Oil to end all Face Oils.
Og mere behøver jeg egentlig ikke at skrive om Vintner’s Daughter. Det siger sådan set det hele og jeg er fuldstændig enig. Skal jeg vælge ét favoritprodukt gennem hele min snart 30-årige skønhedskarriere, ville det blive den. Uden tøven.
Mit første møde med Vintner’s Daughter var i sommeren 2016, hvor jeg fik den anbefalet og leveret til mit sommerhus. Den var på ingen måde hypet dengang som den er i dag, men jeg var solgt.
Jeg har brugt den lige siden – 4-6 dråber hver eneste dag – og udover gløden, fugten og den smukke, bløde hud, man får af den, har jeg på det nærmeste fralagt mig behovet for foundation og pudder.
Jeg regnede ud, at vi nærmer os de 7 år sammen efterhånden. Jeg kan ikke andet end forestille mig, at vi får både kobber- og sølvbryllup sammen også.
Ingen Kommentarer