I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Hvad testpanelet mener om Lashfood #2

Og her får du de sidste fem testpersoners vurdering af Lashfood vippeserum.

Maria: Da jeg startede på Lashfood var jeg gravid i 9. måned og følte mig som en stor grim flodhest. Egentlig orkede jeg ikke at bruge det (utroligt hvad man ikke orker som gravid) og var også en smule skeptisk. Men brugte alligevel trofast produktet morgen og aften og mine vipper begyndte for alvor at vokse. Første gang, jeg havde mascara på, så det helt vildt ud og det affødte mange imponerende kommentarer. Nu er det kun indimellem jeg smører det på, men mine vipper er stadig smukke. Og jeg har lappet et hul i mine øjenbryn med Lashfood også.

Christina: Jeg har brugt min Lashfood-serum til mine bryn morgen og aften i over 6 uger, og jeg kan desværre ikke se den store forskel på før og efter.

Tina: Jeg har været rigtig glad for at teste Lashfood og er særdeles positivt stemt for at investere i dette produkt igen. Dét at produktet er et naturligt produkt og klinisk testet, tiltalte mig lige fra starten. Og jeg må sige, at det er en positiv virkning. Mine vipper føles og syner både længere og stærkere, hvilket får mig til at tro på, at vippeserum er lige så givtigt og vigtigt som ansigtsserum.

Sophie: Taget i betragtning af Lashfood er 100% naturlig synes jeg virkelig, at den gør det godt. Jeg er generelt mest til naturlige produkter, men må indrømme, at jeg synes, det er besværligt at skulle bruge den både morgen og aften. Jeg har prøvet en anden vippeserum, som indeholdt mere kemi, men den er mere effektiv og skal ikke bruges så ofte. Den gjorde til gengæld øjnene tørre, hvad jeg ikke har oplevet med Lashfood. Alt i alt er jeg positivt overrasket, men vil nok købe en vippeserum som er mindre naturlig næste gang, da det fungerer bedre for mig ift. pris, emballage og anvendelse.

Ida: Da jeg smurte Lashfood på de første par gange, kriblede det lidt ved øjnene, hvilket jeg tog som et tegn på, at et eller andet blev stimuleret og at mine vipper således forhåbentlig ville eksplodere i en ren vippesymfoni. Efter to uger bildte jeg mig selv ind, at godt nok var mine vipper hverken blevet tættere eller længere, men måske var de blevet lidt stærkere. Men efter de seks uger kunne jeg absolut ingen forskel se eller mærke på mine vipper. Det ærgrer mig, for jeg ville så gerne kunne fortælle, at det virkede.

 

2 Kommentarer

  • Svar
    Jytte fra Bagsværd
    29. januar 2014 kl. 09:50

    Så tror jeg at jeg vil holde mig til NeuLash. Jeg har brugt den flittigt i et år, så egentlig burde jeg smide den ud, men det er jo dyre dråber

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    29. januar 2014 kl. 10:40

    Kære Jytte,

    Tak for din hilsen, og ja, man skal absolut bruge dét, der virker for én. Mht. din NeuLash skal du nok se at få den brugt op. Det er et produkt, der kommer helt tæt på øjet, så det skal ikke ligge for længe.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar