I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
21-days cleansing challenge

Hvad sker der egentlig, når du ikke renser din hud …

Årh, tænker du måske. Gør det vitterlig en forskel om jeg renser min hud. Ja, det gør det! Og måske en større forskel end du umiddelbart går og tror, når du springer over i ny og næ, eller måske meget sjældent renser. For der er langt mere i det end knækkede vipper og pudderaftryk på pudevåret.

Er du fx en af de temmelig mange kvinder, der døjer med urenheder, selv om du langt har overskredet teenagealderen, så kan det ofte handle om manglende eller forkerte renserutiner. Eller oplever du pludselig din hud mere sart og rødmende end tidligere, så kan det også bunde i samme. Det forringer nemlig din hudbarriere, så huden er mere udsat. Af andre kedelige bivirkninger af minus-rens kan nævnes manglende glød (jep, huden bliver trist og grå, hvis du ikke renser den), ubalancer (fra tør til fedtet eller omvendt), forstørrede porer (det døjer stadig flere kvinder med), pigmentforandringer (når hudbarrieren er svag, bliver du langt mere udsat), manglende elasticitet (huden bruger al sin energi på at overleve frem for at holde sig smuk og sund) – og i sidste ende unødvendige linjer og rynker, som du garanteret bruger masser af penge og produkter på at slippe af med. Here is the deal: Hop med på denne 21-Days Cleansing Challenge og lad mig vise dig, hvad en god og konsistent renserutine kan gøre for din hud. 21 dage hvor du renser morgen og aften – det kan du godt klare. Jeg lover, at det belønner sig i tusindfold.

#micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk

 

 

12 Kommentarer

  • Svar
    Line Uttenreitter
    6. maj 2015 kl. 09:22

    God formiddag.
    Jeg ved, at det er lidt nemt bare at skrive “det virker”, når nu det er en udfordring. Men DET VIRKER. Indtil videre virker det, fordi jeg gør det! Morgen og aften får jeg fjernet make-up og renset fordi det simpelthen er så nemt og føles godt. Derudover er mine porrer på kinderne blevet lidt mindre- men det kan stadig være i mit hoved. Jeg har gjort mig erfaringer med vandfast masara- det er no-go for mig med Micellarwater. Derudover skal vatrondellen ligge på øjet et øjeblik inden jeg fjerner mascara og jeg er begyndt at rense helt ned til brystet, hvilket også ser ud til at virke! Har I andre i udfordringen andre erfaringer?

  • Svar
    Line Uttenreitter
    6. maj 2015 kl. 09:24

    God formiddag.
    Jeg ved, at det er lidt nemt bare at skrive “det virker”, når nu det er en udfordring. Men DET VIRKER. Indtil videre virker det, fordi jeg gør det! Morgen og aften får jeg fjernet make-up og renset fordi det simpelthen er så nemt og føles godt. Derudover er mine porrer på kinderne blevet lidt mindre- men det kan stadig være i mit hoved. Jeg har gjort mig erfaringer med vandfast masara- det er no-go for mig med Micellarwater. Derudover skal vatrondellen ligge på øjet et øjeblik inden jeg fjerner mascara og jeg er begyndt at rense helt ned til brystet, hvilket også ser ud til at virke! Har I andre i udfordringen andre erfaringer?
    #garnierdanmark #micellarfaces #Micellarwater #21dayscleansingchallenge #micellarchallenge #ilovebeautydk @ilovebeautydk

  • Svar
    Anne
    6. maj 2015 kl. 10:33

    JA det virker 🙂 vildt godt. Det er nemt hurtigt og til at overkomme – også kl mange 😀 Jeg oplever faktisk også at mine øjn vipper har godt af det. Før i tiden var jeg ret slet til ikke at rense af inden senge tid … det gik både ud over vipperne og sengetøjet :/ … men nu virker det som om min vipper er tætter og lidt længere … winn winn 😀
    #garnierdanmark #micellarfaces #Micellarwater #21dayscleansingchallenge #micellarchallenge #ilovebeautydk @ilovebeautydk

  • Svar
    Mai
    6. maj 2015 kl. 19:55

    OH. Det er et veltilrettelagt spark direkte i min rensedovne numse! 😛 Nu har jeg haft min #micellarwater i tre dage og har, ét voila, brugt den seks gange! I går havde jeg brugt mascara (så vild er jeg ikke hver dag, ser I), og den klarede jobbet uden at jeg måtte udøve gnidevold! Jeg har læst et par steder, at nogle af de andre rensere i denne #micellarchallenge #garnierdanmark ikke synes, den kan tage øjenmakeuppen og må supplere med anden nødvendig rensemiddel. Jeg blev LETTET, da jeg fandt ud af, at det ikke er noget problem for mig – så tror jeg mere på mig selv, på at det kan lade sig gøre at få den gode rutine!

    Mon det er pga. mascara-mærket? Jeg bruger Nilens Jord, den hvide mascara..

    God rensning til alle! #ilovebeautydk @ilovebeautydk #micellarfaces

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. maj 2015 kl. 20:40

    Årh, Line, jeg bliver sgu’ så stolt af dig! Det virker nemlig, fordi du gør det, og du gør det, fordi det er nemt. Og det var lige præcis dét, jeg gerne ville have jer til at føle. 21 dage, så er det en god vane, som forhåbentlig følger dig resten af livet.

    Tak for din hilsen!

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. maj 2015 kl. 20:43

    Og dig også, Anne. Det er jo en udsøgt fornøjelse at læse. Og tænk, hvad du sparer i vippeserum og hvad ved jeg, når du nu renser og passer så godt på dine vipper. Absolut win-win.

    Lad mig gerne høre mere i forløbet.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. maj 2015 kl. 20:47

    Og Mai, begejstringen vil ingen ende tage. Jeg er glad for at have bidraget til det veltilrettelagte spark i din rensedovne numse, der så slet ikke er så rensedoven længere. Hurra for dig.

    Lad mig gerne høre, at du fortsætter den allerede gode vane;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Lisbeth Boesgaard Mortensen
    6. maj 2015 kl. 21:13

    Virker perfekt på min mascara , læbestift og får brugt det morgen og aften , nu har jeg med inddraget sønnen på 19 i at få renset huden morgen og aften , da jeg ikke selv lider af uren hud vil jeg afprøve om det har god effekt på sønnens problem hud #micellarfaces #micellarchallenge #ilovebeautydk #garnierdanmark

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. maj 2015 kl. 21:28

    Hvor godt at høre, Lisbeth, og også med din søn. Jeg har set rigtig mange fine tilkendegivelser fra piger med akne, der har brugt den, så lad mig gerne høre, om det virker for din søn også (der findes faktisk en særlig blå version til fedtet hud/aknehud, hvis han foretrækker det, men du kan roligt starte med denne).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    vivian
    7. maj 2015 kl. 09:29

    Er dealen med det, at det er nemmere og derfor får folk det gjort eller er det bedre end andre renserutiner? Hvis man normalt bruger både rens og tonic, vil det så stadig have en effekt eller vil det bare være en nemmere eller dårligere erstatning?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. maj 2015 kl. 09:37

    Kære Vivian,

    Det er et supergodt spørgsmål, som jeg tænker sagtens kunne tages op i et indlæg. Dealen er absolut at det er langt lettere for de fleste og at de dermed får det gjort. 40% af danske kvinder renser ikke deres hud, og det tal kunne jeg rigtig godt tænke mig at ændre på. Når det er sagt, så er Micellar Water et absolut ligeværdigt alternativt til de mere tidskrævende rensemetoder – for mange endda et bedre alternativ, da det efterlader huden blød og med en god pH-værdi end fx rensegeléer og -skum.

    Igen det afhænger af det pågældende renseprodukt, af din hudtype og af smag, for nogle (inklusive mig selv, for det meste) kan godt lide at hygge sig lidt for sig selv med rensecremer og -olier. Men mange kan ikke. Og så er Micellar Water genialt.

    Besvarer det dit spørgsmål?

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    vivian
    7. maj 2015 kl. 17:24

    Det gør det bestemt. Tusind tak for svaret 😀

Efterlad en kommentar