Jeg har tre skønhedskæpheste. 1) At der er så meget mere i krukkerne end roser og olie (jep, vi taler egenomsorg af den bedste kaliber). 2) At rensning af huden er det ubetinget billigste skønhedstrick til smuk hud, og 3) At tørbørstning er det hurtigste og mest effektive trick til at stramme kroppen op, fjerne affaldsstoffer og ændre din vinter fra kold og træt til varm og energifyldt. Den sidste kæphest deler jeg med Mette Skjærbæk, kvinden bag Karmameju, der laver de ubetinget bedste tørbørster, hvis I spørger mig. Nu har Mette og jeg slået netop tørbørsterne, og alle vores allerbedste vintertips, sammen og byder på en ganske særlig skønhedsaften i vores selskab.
Det er onsdag den 28. oktober klokken 16.00-18.30 eller klokken 19.00-21.30 på det nyrenoverede og chikke Absalon City Hotel Copenhagen på Vesterbro, hvor du er velkommen til at tilmelde dig sammen med din veninde/mor/søster/datter/kollega og lave en pigeaften ud af det. Hvis I har lyst til at slå jer ned i det hyggelige loungeområde bagefter, tilbyder Absalon City Hotel en særlig sushi-menu på aftenen. Den bestiller på forhånd sammen med din billet nedenfor, og kan varmt anbefales.
Der er selvfølgelig masser af treats. Michael fra Byoh forkæler dig med matcha-te (jeg elsker den grønne matcha, der giver masser af energi) ligesom vi selvfølgelig sørger for lidt sunde skinfood-snacks, der står klar, når du ankommer. Med dig hjem får du også en goodiebag, og bliver du inspireret til at komme i gang med tørbørster, scrubs og olier, tilbyder Karmameju helt eksklusivt ‘3 for 2’ på udvalgte produkter på aftenen. Prisen er 275 kr. pr. billet, og du kan sikre dig din via Billetto lige her (der er et begrænset antal pladser):
Onsdag den 28. oktober klokken 16.00-18.30 <<
Onsdag den 28. oktober klokken 19.00-21.30<<
Vi glæder os! Helt vildt, faktisk.
16 Kommentarer
Kirsten V
9. oktober 2015 kl. 21:32Jeg misunder MEGET de heldige der kan deltage! Rigtig god aften. 🙂
HeLene
9. oktober 2015 kl. 21:37Også mig, jeg håber I får en vidunderlig aften. Det er jeg sikker på at I får! Nyd det!
Charlotte Torpegaard
10. oktober 2015 kl. 20:40Kære Kirsten,
Du skal være meget velkommen en anden gang (og er det, fordi du bor for langt væk, så vil jeg blot nævne, at vi har fået så mange forespørgsler på en event i Århus, at vi gerne vil kigge nærmere på muligheder her).
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
10. oktober 2015 kl. 20:41Kære HeLene,
Tak for din søde hilsen – jeg skal meget gerne skrive lidt om aftenen, når vi kommer over på den anden side. Så er der også lidt at hente for dem, der ikke har mulighed for at deltage;)
Mange hilsner, Charlotte
HeLene
11. oktober 2015 kl. 13:03Lidt off topic, men jeg er bange jeg glemmer at gå tilbage og kikke efter dit svar, så jeg lægger lige mit spørgsmål fra blogposten om din hårfarvningsartikel, her, da jeg så gerne ville høre mere om dette, enten som et svar eller en blogpost en gang! 😉 God solskins-søndag!
HeLene, 9. oktober 2015 kl. 21:46 skriver:
Jeg har lige fået de første grå hår og tænker hvordan jeg håndterer det hvis jeg ikke farver. Altså selve processen, fra de første grå hår. Jeg er mørkeblond og har lidt striber (som ser ud som jeg været i solen-det har jeg ikke været da jeg har lidt sol-fobi). Måske har du skrevet om det før jeg opdagede bloggen, ellerhar tips, jeg skal bruge søgfunktionen (jeg har søgt og fandt ikke 100% det jeg søgt men meget andet intressant =). Jeg kan lide at få striber, jeg var blond som barn, men jeg vil slet ikke farve det grå væk, så artiklen var meget inspirerende.
Men jeg er nysgerrig på detaljer om processen fra lysebrun/mørkeblond med striber til mere og mere grå (hvor hurtigt går det hvis naturen får sin gang? Meget individuelt? Men kan man sige noget?) Hvad kan man rekommandere? Er man nødt til at gå til frisør, eller kan man lave noget selv?
Anette Ninon
12. oktober 2015 kl. 08:33Håber alle får en god aften, glæder mig til at høre om der kommer et arrangement et sted i Jylland.
Charlotte Torpegaard
12. oktober 2015 kl. 14:17Kære HeLene,
Off-topic er så fint og altid velkomment hvor som helst her på skønhedsbloggen. Jeg er glad for, at artiklen kunne inspirere! Mon du ligger inde med min første skønhedsbog ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’? For i den har jeg skrevet en række tips til netop dét, du spørger om – herunder tips fra en af verdens dygtigste hair colourists (som det hedder med et fint ord i udlandet) omkring at lade den naturlige (grå) farve gro ud på bedste vis. Jeg tænker, at der er meget at hente for dig dér.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
12. oktober 2015 kl. 14:18Kære Anette,
Tak for din hilsen, og vi har fået så mange tilbagemeldinger ift. et arrangement i Jylland, at vi lover at kigge på det. Det er lige noget med at få en række kalendre til at gå op i en højere enhed;)
Men jeg holder jer selvfølgelig opdateret i nyhedsbrevet og her på skønhedsbloggen.
Mange hilsner, Charlotte
HeLene
12. oktober 2015 kl. 16:51Det er klart Charlotte, det havde jeg glemt. Den gang havde jeg ikke fået de første grå så det gik mig nok forbi. Jeg har det med at låne gode bøger ud, så jeg må finde den frem igen. Kaster mig over afsnittet så snart jeg får den tilbage! Tænkte nok du havde uddybet det et sted eller andet =) big smiles, og tak!
Charlotte Torpegaard
12. oktober 2015 kl. 17:34… og ellers må du sige til. Så må jeg tage emnet op her på skønhedsbloggen også;)
KH Charlotte
Lone H
18. oktober 2015 kl. 19:11Ja ja ja MEGET gerne et arrangement i eller omkring Århus
Charlotte Torpegaard
18. oktober 2015 kl. 20:57Tak for din kommentar, Lone, og for interessen ikke mindst – vi lover at gøre, hvad vi kan;)
KH Charlotte
Hanne
19. oktober 2015 kl. 12:29Jeg kigger også langt i kalenderen efter et sådant event i Århus eller omegn 🙂
Charlotte Torpegaard
19. oktober 2015 kl. 18:47Kære Hanne,
Godt du skriver, så vi får en idé om, hvor stor interessen er. Det er noteret;)
Mange hilsner, Charlotte
Julie
10. januar 2016 kl. 19:06Hej Charlotte. Ang. Tørbørstning, må man godt børste på strækmærker? Der står man ikke må børste på ødelagt hud, men går det ind under strækmærker? Hvis man må hjælper det så med at mindske dem?
Mvh Julie
Charlotte Torpegaard
11. januar 2016 kl. 09:59Hej Julie,
Du har helt ret, det anbefales overordnet ikke at børste på ‘ødelagt’ hud eller hud, der på anden måde er i ubalance. Jeg ville personligt heller ikke tørbørste på friske strækmærker, hvorimod jeg ville være mere large, hvis det er gamle strækmærker. Som udgangspunkt er der intet videnskabeligt bevis på, at tørbørstning kan mindske strækmærker, men det skaber masser af cirkulation i hud og krop, og det er jo aldrig af vejen ift. en smuk, sund og ensartet hud. Har du prøvet BioOil ift. at mindske?
Mange hilsner, Charlotte