I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
SPØRG Charlotte

Hvad jeg anbefalede Sara Blædel … (og andre kvinder omkring de 50)

For nylig fik jeg en sms fra skønne Sara Blædel (ja, det er hende med de yderst succesfulde krimier) med den overordnede ordlyd: “Sig mig ærligt, ER der nogen af de cremer, serummer osv. til kvinder omkring 50, der rent faktisk virker? Du ved, når man føler, at man har et trist, slapt ansigt. Jeg tænker, at de da ikke virker! Men det gør de måske? Jeg er i humør til mirakler!” Sara er ikke den første, der stiller mig dette spørgsmål. Rent faktisk får jeg det ret ofte fra jer også. Så her kommer mit svar til Sara og hvad jeg anbefalede hende, for nej, der findes desværre ikke mirakler, men der er produkter, der kan gøre en forskel. Et af dem er islandske Bioeffects 30 Day Treatment, en kur, der vitterlig forbedrer huden. Den er hundedyr, men den gør en forskel, og bruges et par gange om året. Jeg anbefalede også Sisleys Black Rose Mask, som giver huden masser af glød (og som jeg personligt elsker). Den er også meget dyr, men alle pengene værd. Jeg anbefalede også to andre ting til at give huden det løft, som Sara efterspurgte. Dem får du i næste indlæg (og jeg kan afsløre, at jeg så Sara i mandags – med smuk, frisk og glødende hud. Hun havde købt både Bioeffect og Sisley, og det kunne virkelig ses).

8 Kommentarer

  • Svar
    Mie S. K.
    20. februar 2014 kl. 00:07

    Vil jeg huske, når jeg en dag nærmer mig de 50 – der er lidt tid endnu, da jeg er seksten år, men så har jeg da noget at se frem til, hihi 😉

    Charlotte, jeg ville lige høre dig mht. dampbad og badeolier. Jeg går i fitness, og dertil følger også fri afbenyttelse af sauna og dampbad, men ville høre dig om, hvilke virkninger de hver i sær har? Jeg havde derefter tænkt på, at når jeg skulle gå i bad i fitness burde jeg dertil anvende en badeolie, for tages den ikke på inden man går i badet, og så fugter den huden nok til, at bodylotion derefter ikke er nødvendigt? Det ville i hvert fald være klart at foretrække, da man jo hellere vil hjem igen end at stå i et omklædningsrum 🙂 men hvilke badeolier kan du anbefale? Helst nogle rene olier, der heller ikke koster en formue.

    Tak på forhånd! Ha’ en dejlig uge!
    Kh Mie

  • Svar
    Louise
    24. februar 2014 kl. 08:07

    Jeg købte dette serum for bl.a at få en mere jævn hudtone. Nu er jeg blevet gravid og er i tvivl om jeg bør droppe den? Den har jo været temmelig dyr, så det ville jeg være ked af.

    Jeg har købt din yummy mummy bog. Jeg kunne dog ikke umiddelbart finde råd til en ansigtscreme der er god til min tørre og sarte hud der nu er blevet endnu mere uren. Har du et råd?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. februar 2014 kl. 11:22

    Hej Mie,

    Jeg elsker også de varme kilder om vinteren. Det er jo en smagssag, om man foretrækker den tørre saunavarme eller det fugtige dampbad. Jeg er klart mest til det sidste, og jeg synes også, at det i længden er mest skånsomt for min hud. Den tørre høje varme i saunaen kan godt være lidt hård ved huden, hvis det er noget, du gør ofte. Men prøv dig frem og se, hvad du bedst kan lide.

    Mht. olier, så kan du sagtens bruge en almindelig kokosolie, mandelolie eller jojobaolie i badet, hvor den trænger ind, så din hud allerede er fugtet. Jeg mener også, at Avène har en god, mild kropsolie – prøv at tjekke næste gang, du er på apoteket. Det er uden parabener osv.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. februar 2014 kl. 11:30

    Kære Louise,

    Jeg kan sagtens forstå, at du spørger. Ifølge EGF selv, kan du sagtens bruge serummet, mens du er gravid (og ammer) og på indholdslisten er der heller ikke hverken parabener, farvestoffer eller andet, du bør holde dig fra. Når det er sagt, så brugte jeg ikke selv EGF (eller andre stamcelle-baserede produkter), da jeg var gravid. Jeg gemte dem til jeg var færdig med at amme og virkelig havde brug for lidt ekstra godt til huden. Men det er en personlig sag, om du vil bruge det eller ej. Hvis ikke, så pak den ned i æsken igen, og stil den mørkt og køligt, fx bagerst i dit garderobeskab. Så skulle den kunne holde sig til du er på den anden side af din graviditet.

    Mht. ansigtsprodukter til en lidt uren graviditetshud, så anbefaler jeg i bogen Balance Me Congested Skin Serum til de urene steder i huden. Den har hjulpet virkelig mange. Alternativt vil jeg anbefale dig Weledas mandelolie, som jeg også anbefaler i bogen. Det kan lyde mærkeligt med olie til en uren hud, men den er eminent til at bringe huden tilbage i balance, og det er ikke en olie, der tilstopper. Og husk at være stringent med dine renserutiner.

    Ønsker du en decideret ansigtscreme, så har økologiske Pai en god ansigtscreme til en sart graviditetshud. Den hedder Chamomile & Rosehip Calming Day Cream.

    Og tillykke! Jeg håber, du får en god graviditet;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karin V. Sørensen
    6. marts 2014 kl. 08:53

    Kære Charlotte
    Mht Bioeffect, jeg bruger serummet til ansigtet, og har nu købt den nye forbedrede version, men hvad er egentlig forbedret?? 🙂
    Jeg bruger også øjenserummet fra Bioeffect, men det er jeg godt nok skuffet over 🙁 Kan jeg ikke bruge selv serummet omkring øjnene også? Synes ikke øjen-udgaven gør noget overhovedet.
    Knus
    Karin

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. marts 2014 kl. 21:59

    Kære Karin,

    Jeg har ikke prøvet den nye serumversion, men forbedringen ligger i en endnu mere koncentreret serum, så du skulle meget gerne få endnu mere for pengene. Og jo, du kan sagtens bruge serummet omkring øjnene. Det var rent faktisk netop Bioeffects virkning i øjenområdet, der fik adskillige kunder til at efterspørge et decideret øjenprodukt.

    Nu ved jeg ikke, hvor længe du har brugt øjenserummet, men giv det (som med de fleste andre produkter) en lille måned til at vise, hvad det kan. Og massér gerne øjenomgivelserne forsigtigt med den lille applikator.

    Mine personlige Bioeffect-favoritter er 30 Day Treatment og kropsserummet, som jeg vitterlig føler gør en forskel for mig.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karin V. Sørensen
    6. marts 2014 kl. 22:26

    Ok tak for forklaringen 🙂
    Jeg har brugt en hel flaske nu af øjenserummet ! Så jeg synes det har fået tid nok 😉
    Jeg vil helt klart prøve 30 Day Treatment, det skal blive min nye forårsting i april 😀
    Knus Karin

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    6. marts 2014 kl. 22:34

    Hej igen Karin,

    Ja, det burde absolut være tid nok. Så er det nok ikke noget for dig. Det er jeg til gengæld ret sikker på, at 30 Day Treatment vil være. Der er ikke én, jeg har anbefalet den til, der ikke har oplevet en smukkere hud af at bruge den.

    Lad mig gerne høre fra dig, hvis du kaster dig ud i det.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar