Det er disse navne, jeg mener: Alic, Anna, Anna-Maria, Berit, Birgitte B, Birgitte F, Brita, Camilla G, Camilla J, Camilla S, Cecilie, Dortea, Gurli, Hanne, Helen, Helle D, Helle K, Helle P, Helle Po, Julie G, Julie V, Karin, Laura, Lene B, Lene C, Lene M, Line, Lone, Lonnie, Louise, Maria W, Maria Ø, Marian, Mathilde, Miatilda, Mette, Mie, Mona, Nesahat, Noah, Rebecca, Rikke, Sana, Sarah, Sigrid, Sladana, Stina, Stinne, Tine B og Tine H. De har selvfølgelig allerede vundet fine/uimodståelige/iøjnefaldende/velduftende/sexede parfumer under lågerne i årets skønhedsjulekalender og kan glæde sig til at duppe dem på håndleddene eller alle de steder, de gerne vil kysses. Og det er blot lågerne indtil nu. Vi mangler stadig at finde vinderne bag de resterende 14 låger og en af dem kunne sagtens blive dig. Skal dit navn på vinderlisten? Så er det blot at klikke dig ind under dagens låger og melde dig ind i kampen. Vi trækker gårsdagens vindere hver formiddag, og vi sender selvfølgelig en mail til dem, der har vundet. Så hold øje med din mailboks, og husk at tilføje hello@ilovebeauty.dk til din adresseliste, så din vindermail ikke ryger i spam. Det ville jo være noget nær det ærgerligste, ikk’?!
Ilovebeauty tips
Hvad har alle disse navne til fælles?
Forrige indlæg
Nu vi er i gang med de kontroversielle historier
Næste indlæg
Disse tre ting ønsker jeg mig til jul
2 Kommentarer
Hanne
12. december 2015 kl. 15:07Hej Charlotte
Jeg har nogle spørgsmål som jeg her vil fyre afsted 🙂
Jeg er på jagt efter – en del – anbefalinger… Jeg leder forgæves efter en eyeprimer, som kan holde min øjenskygge UDEN at den lægger sig i globelinjen efter nogle timer…jeg har prøvet Elisabet Ardens, Cliniqe, Youngblood, Dennis Knudsen og sikkert fler som jeg ikke lige kan huske men kan du anbefale én som holder hvad den lover?
JEg har tidligere brugt Estee L flydende eyeliner men da mit syn er blevet noget dårligt har jeg svært ved at styre den smalle pensel – kan du anbefale en der er nemmere at styre, evt med filtpen?
Jeg er også på jagt efter en BB, CC eller EE “foundation” (som jo ikke er en foundation men ved ikke hvad jeg skulle kalde dem 🙂 som giver mig en perfekt hud…har prøvet cliniqe men efter 1 time skinner jeg som en julestjerne trods jeg bruger mineral puder fra Youngblood. JEg bryder mig ikke om at være “makeuppet” til daglig så derfor tænkte jeg at det var over i den boldgade jeg skulle finde en – kan du anbefale mig noget her?
Og endelig – jeg har tidligere spurgt til aveda face olie – men kan ikke huske hvor jeg lagde mit spørgsmål :-/ men mit spørgsmål gik på hvordan jeg bruger den…. skal den ren på huden til feks natten og skal der natcreme ovenpå eller kan den stå alene?
Mange spørgsmål – håber du kan overskue dem 😀
Knus fra mig
Charlotte Torpegaard
14. december 2015 kl. 11:07Hej Hanne,
Tak for din hilsen, og alle spørgsmål er velkomne. Lad mig se, om jeg kan besvare dem for dig.
1) Eyeprimer – hvis du allerede har været de fleste igennem, så tænker jeg, at anbefaling af endnu én ikke vil komme dig til gode. I stedet kunne du måske få glæde af dette tip, som jeg oplever virker hver gang: https://www.ilovebeauty.dk/backstage-2/klatter-din-ojenskygge-ogsa/2013/10/
2) Flydende eyeliner med filtpen – flydende eyeliner er pr. definition lidt svært at styre. Jeg er stor fan af L’Oréal Paris’ Super Liner (med filt-tip), som jeg både synes er til at lægge og samtidig holder den godt.
3) Altså, jeg er lige nødt til at sige, at der findes ingen foundation, der giver perfekt hud. Uanset hvad de lover. Perfekt hud er noget, man har indenunder og så giver foundation/pudder/BB-cream det sidste touch dér, hvor man måtte have brug for en hjælpende hånd. SÅ hvis du har tendens til at skinne efter en time, så tænker jeg, at det er i din hudplejerutine, du skal sætte ind. Der findes såkaldte ‘mattifiers’ som holder huden frisk og mat – dem finder du i de fleste mærker, så prøv at høre hos dit yndlingsmærke, om du ikke kan få en prøve med hjem, så du kan se, om det er noget for dig. Hvis du i øvrigt bruger Youngbloods mineralpudder (som jeg også er stor fan af), så er der i virkeligheden ingen grund til at bruge en BB/CC/EE-cream også.
4) Ansigtsolier – uanset om det er Aveda eller andre mærker – kan bruges enten alene om natten, hvis du føler, at det er nok for din hud (jeg bruger typisk en creme over) eller under din dagcreme eller foundation om dagen. Der er typisk ingen beskyttelsen i ansigtsolier, så det er derfor en god idé at bruge en creme over. Du kan også komme et par dråber olie direkte i din ansigtscreme (i den portion, du bruger) og så smøre det hele på samtidig.
Held og lykke med det hele. Lad mig gerne høre i en kommentar, hvordan det går, hvis du har lyst til at dele.
Mange hilsner, Charlotte