I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Huer og statisk elektricitet

Det er snevejr, og så kommer huerne frem (jeg kan varmt anbefale angorahuerne fra Cos og Acne), for hvem vil fryse om ørene. Jeg ved ikke med dig, men strikhuer og kunstig indevarme gør ikke rigtig noget godt for mit hår, men det er der heldigvis råd for. Jeg iler fluks med et par tips mod statisk elektrisk vinterhår: 1) Brug anti-statiske hårbørster. 2) Drop volumen-, colour- og treatment-shampooer og brug i stedet en god fugtshampoo. Håret har brug for masser af fugt om vinteren, og volumen kan du få med dine stylingprodukter. 3) Brug saltvandsspray.  Det mindsker statisk elektricitet i håret. 4) Benyt dig af det gode, gamle tip med at skylle håret i eddike efter hårvask. Husk at dosere rigtigt (1/2 kop til et stort vaskefad) og at bruge almindelig husholdningseddike. 5) Et andet godt, gammelt tip er at spraye lidt hårlak på din hårbørste og rede håret igennem.

PS: Vi har åbnet den tredje låge i Danmarks smukkeste julekalender, og bag den gemmer sig de kropsprodukter, som blandt andet Kate Moss og Victoria Beckham bruger. Vil du vinde? Så vær med lige her (klikker du ind via mobil eller tablet skal du bruge dette link).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar