Selv om jeg trækker lod om Clarins’ serum i morgen, så er vi absolut ikke færdige med de franske fristelser. Jeg elsker Paris, og intet kan som en snak om Rue Cambon eller franske chignoner få mig til at længes. De små boglader langs Seinen, hvor du kan finde glitrende Eiffeltårne i plastik side om side med gamle magasiner, smukke bøger og håndtegnede modeskitser lige til at indramme (vidste du i øvrigt at min lille pavillon i Kongens Have oprindeligt er inspireret af de små handelsboder ved Pont Neuf). De tidlige parisermorgener med café crème og en gylden croissant på en lille fortovscafé. De chikke pariserinder, de franske apoteker og et glas kold rosé på Helena Christensens yndlingscafé Chez Bartolo i Rue de Canette. Åh, jeg har Paris-abstinenser, og det kommer jer til gode. For det har resulteret i en ganske særlig ILOVEBEAUTYboks som jeg glæder mig vildt til at dele med jer. Det gør jeg i morgen aften, deler den, så hold dig klar, hvis du også trænger til at føle dig lidt mere Parisienne.
6 Kommentarer
Pernille S.
12. september 2017 kl. 11:03Du har ramt spot on Charlotte med dine franske fristelser! Din beskrivelse får mig til at føle jeg har været en smuttur i Paris. Tak for rejsen;-)
Spændt på hvad beautyboxen indeholder!
Charlotte Torpegaard
12. september 2017 kl. 11:56Åh, hvor godt at høre, Pernille – dejligt at kunne byde på en lille smuttur på en halvgrå tirsdag;) Jeg håber, at beautyboksen sender dig endnu en tur afsted.
Mange hilsner, Charlotte
Anne Mette K
12. september 2017 kl. 16:43Suk, jeg må se at få styr på den flyveskræk… Jeg har været der en gang, for mange år siden, men jeg kan lukke øjnene og se det hele for mig…
Liselotte
12. september 2017 kl. 16:54Altså Charlotte! Kan du ikke afsløre fra hvilket tidspunkt i morgen beautyboksen sælges. Jeg SKAL nå at købe den – og jeg er netop i morgen sent hjemme fra arbejde. By the way, jeg tager til Paris i næste uge og indlogerer mig på en husbåd for et par dage. …
Charlotte Torpegaard
12. september 2017 kl. 17:04Åh, Anne Mette, ja, det ville det være dejligt at få hjælp til flyet, så du kan komme afsted. Og ellers må du snuppe en bus- eller togtur derned. Orient-Expressen kører jo desværre ikke herop nordpå, ellers var det jo en fornem måde at komme afsted på;)
Måske boksen i morgen kan give dig lidt Paris-stemning fra de franske apoteker.
De bedste hilsner, Charlotte
Charlotte Torpegaard
12. september 2017 kl. 17:11Hvor lyder det dog fantastisk med en husbåd i Paris, Liselotte. Lucky you! Jeg har aldrig lagt mærke til husbåde dernede – hvor omkring skal du bo?
Hvis du ikke allerede har snuppet min lille Paris-guide, så er du velkommen til at gøre det her: https://www.ilovebeauty.dk/admin/wp-content/uploads/2013/06/CharlotteTorpegaard_GuidetilParis.pdf
Jeg skal nok skrive i et indlæg i morgen formiddag, hvad tid den kommer på, så du ikke går forgæves. Det bliver nok omkring 19-20-tiden;)
Mange hilsner, Charlotte