I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Szhirleys hjemmeforkælelse

‘Fra jeg var helt lille, stod jeg hver aften og kiggede på min mor, når hun rensede ansigt. Først fjernede hun sminken, så rensede hun huden. Derefter kom hun skintonic på, så serum og øjencreme for til sidst at afslutte med natcreme. Hold da op, hvor var der meget, hun skulle igennem, inden hun kunne lægge hovedet på puden! Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvorfor hun ikke bare plaskede lidt vand i ansigtet og hoppede i seng. Hun sagde også gang på gang til mig, at jeg skulle sørge for at gøre det samme den dag, jeg begyndte at bruge sminke. Det glemte jeg da lykkeligt og var i mange år rimelig ligeglad med min mors gode råd, som hun prædikede igen og igen i mine teenageår. Nu tænker jeg: Gid jeg dog havde lyttet og gjort som hende! Hun er nemlig 60 år, og har stadig den flotteste hud.’ – Szhirley

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar