Jeg har tidligere publiceret sunde skønhedstips fra Caroline Fibæk, der er naturopat, og jeg bad også Caroline om hendes bedste (indre) tips mod mørke rande. Dem får du fluks her: ‘Mørke rande under øjnene er et typisk symptom på D-vitamin-mangel. Derfor er der mange, der oplever en forværring om vinteren, for vi danner D-vitamin fra sollyset, og det er der jo ikke så meget af for tiden. Jeg bruger selv D-Pearls fra Pharma Nord, men det er bestemt stadig meget vigtigt at udsætte sig for sollys hver dag. Og endnu bedre, en tur til varmere og lysere himmelstrøg. Det bliver vi smukkere af på SÅ mange planer. Desuden er det vigtigt at få dækket alle næringsbehov, da mørke rande under øjnene også er et generelt tegn på udmattelse, og på at kroppen mangler næring. En stor grøn juice om morgenen sammen med et D-vitamin-tilskud og en god nats søvn vil gøre underværker.’
Du kan finde opskriften på Carolines yndlingsjuice her.
Ingen Kommentarer
Astrid
9. februar 2010 kl. 11:03D-vitamin ikke noget at gøre med mørke rande, det har K-vitamin til gengæld.
Caroline Fibæk
13. februar 2010 kl. 08:39Kære Astrid,
Som sagt kan der være mange medcirkende årsger til at man får mørke rander under øjnene, d-vitmin mangel er blot en enkelt af dem – som er oplagt på denne årstid fordi de fleste mennesker får for lidt sollys. Andr årsager kan være: Sorte rander kan være forårsaget af flere forskellige ting. Medvirkende faktorer kan være: Stress, nedsat nyrefunktion, dårlig fordøjelse, for meget eller for lidt søvn, hormonelle forandringer, ulødig kost, væskemangel, for lidt vand, røg og alkohol, mangel på motion m.m. Dog har jeg ikke hørt før at K-vitamin mangel skulle give mørke rander?!
Kærlig hilsen
Caroline
Charlotte Torpegaard
15. februar 2010 kl. 14:30Kære Astrid,
Jeg har bedt Caroline kommenterer på dit indlæg, og du kan se Carolines svar ovenfor. Derudover kan jeg tilføje, at mineralmærket Jane Iredale ganske rigtigt anbefaler øjenplejeprodukter med K-vitamin, der hævdes at bidrage til at styrke kapillærerne, så mørke rande bliver mindre synlige. Der er dog efter min bedste overbevisning ingen videnskabelige beviser på dette, men det er da værd at prøve. Derimod har flere videnskabelige undersøgelser vist, at K-vitamin styrker blodkarrene og kan modvirke blå mærker, og af samme årsag er der opstået nærmest en K-vitamin trend i Hollywood, hvor plastikkirurgerne bruger vitaminet mod blå mærker efter operationer. Gode kilder til K-vitamin er i øvrigt mørkegrønne grøntsager som broccoli, kål, spinat og vindruer. Generelt kommer raske mennesker så godt som aldrig i underskud for K-vitamin, da kosten rigeligt dækker vores behov.
Mange hilsner, Charlotte