Vi har sådan set frem til at lancere den nye Lit Up Highlighter, der er en del af Petal-kollektionen, og faste Westman Atelier-fans, der har været med på rejsen fra begyndelsen, vil med stor sandsynlighed kunne genkende den smukke highlighter. Den var nemlig en del af en julekollektion for et par år siden, og det er ikke få, der har spurgt efter den siden.
Petal Lit Up Highlighter giver det fineste, friske rosa skær på huden, og udgør den smukkeste kombination med Petal Baby Cheeks Blush Stick.
Den har en fjerlet gelékonsistens og den helt rette mængde shine og pigment, der gør den virkelig nem at bruge. Den påføres blot på kindben, næseryg, amorbue og hvor du ellers har lyst til ekstra fokus, fx er en smule på kravebene også yderst klædeligt.
Ja, faktisk fungerer den også upåklageligt som en balm på dine læber. På den måde er den på alle måder ugens highlight.
Ingen Kommentarer