Want to be an actor? Call Max Factor! Sådan lød det i 30’erne, hvor håbefulde skuespillerinder, der drømte om at gøre karriere på lærredet, bestilte tid hos Max Factor for at få det rette Hollywood-look og ikke mindst den perfekte hud, der kendetegnede starletterne, og var en stor del af både deres succes og image.
Allerede dengang var der fokus på makeupprodukternes formåen, men teknologien var ikke bedre end at det skulle kunne klares med en gang Pancake-makeup. Den stod Max Factor bag, og den cremede og ultra-dækkende makeup blev hurtigt favoritten blandt kendere fra Greta Garbo til Judy Garland, der brugte den også uden for lærredet. Det var også Max Factor, der stod bag Hi-Fi Fluid Make-Up, der blev lanceret i forlængelse af farve-tv’ets fremkomst. Og nu er Hi-Fi altså blevet til Hi-Def, som du kan læse mere om i indlægget nedenfor.
Mon ikke stjernerne gør god brug af det til Oscar-uddelingen på søndag?
Ingen Kommentarer