I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Her er de så – skønhedskagerne

Det var aftenens største hit, da Vogue afholdt sin famøse Fashion Night Out (hey, modefolk kan også blive sultne), og topmodellen Karlie Kloss’ ‘kookies’ er da også både glutenfri, sukkerfri og helt uden mælkeprodukter. Nogle gik så langt som til at kalde dem en ‘taste explosion’. De fås selvfølgelig ikke herhjemme, men I skal ikke snydes, for jeg har tiltusket mig opskriften. Den er til otte store cookies og kommer fluks her: 220 gram mandelmel, 110 gram grove glutenfri havregryn, 1/2 tsk salt, 3/4 tsk bagepulver, 1/2 tsk xanthan gum (en meget populær gummi, som bruges i glutenfri bagværk, der ikke hæver pga. den manglende gluten, find den blandt andet på Carefood.dk og Allergibutikken.dk), 30 gram hakkede mandler, 85 gram hakket mørk chokolade eller små chocolate chips, 60 gram olivenolie og 30 gram agavesirup. Sådan gør du: Sæt ovnen på 300 grader og kom bagepapir på en bageplade. Rist mandlerne let til de er gyldne. Bland alle de tørre ingredienser sammen med en grydeske, tilsæt de våde ingredienser og rør til dejen er jævn. Kom dejen på bagepladen med en ske eller en isske (den er for fedtet til hænderne) og pres dem, så de ligner store, fine cookies. Bag dem i 20-25 minutter, til de er gyldne og lad dem afkøle på bagepladen til de er helt kolde. Voila! PS: Skulle du have nogen tilovers, kan de holde sig i en lufttæt dåse i køleskabet i en uge. Men tro mig, det bliver ikke aktuelt.

Få også opskriften på Gwyneth Paltrows afhængighedsskabende popcorn her.

3 Kommentarer

  • Svar
    » Jeg følger i hælene på hende her i modeugen (okay, ikke hende på billedet, men næsten) – I Love Beauty – Charlotte Torpegaard
    28. januar 2015 kl. 18:52

    […] sunde Karlie’s Kookies som for sin modelkarriere (jeg fik på et tidspunkt opskriften her). Forvent dig alt lige fra yndlingsmascaraer, insidertips, 70′er-inspiration og tyggegummi […]

  • Svar
    Anne-Marie Jensen
    11. december 2022 kl. 22:06

    Angående “Karlie Kloss – kookies”
    Det er en spændende opskrift, dejligt den er glutenfri men den er ikke sukkerfri:
    Agavesirup består af sukker – mest af fructose (alm. sukker består af 50% fructose).
    Diabetikere anbefales ikke at spise agavesirup….
    (Derudover er fructose en mere skadelig sukkerart der går direkte til leveren og omdannes til fedt)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    29. december 2022 kl. 13:12

    Kære Anne-Marie

    Tak for din hilsen og kommentar. Indlægget er tilbage fra 2013 og næsten 10 år gammelt, men din kommentar og opdatering er hermed fluks givet videre.

    De bedste hilsner
    I LOVE BEAUTY

Efterlad en kommentar